Gåsegribbe i Danmark

Gåsegribbe i Danmark

34 gåsegribbe indtager Danmark, og overrasket alle fugleinteresserede.
Først blev der set en enkelt grib på Falster, det var måske en som blev væk fra den flok som dukkede op omkring Ålborg.
Måske uvejr har presset dem herop, måske godt vejr har lokket dem frem – eller måske rygtet om Danmarks verdensrekord i “selvdøde” svin i har lokket dem til 🙂
Da de 34 gåsegribbe slog sig ned i Himmerland, forbarmede en landmand sig over dem, og smed en “selvdød” gris ud til dem. 60 kg gris forsvandt på under 2 timer. Sultne var de tydeligvis oven på den lange rejse, så han gav dem endnu en gris dagen efter. Det udløste et påbud fra kommunen, han skulle straks fjerne den. Rygterne vil endda vide, at han er blevet politianmeldt.  Utroligt, at nogen vil have en barmhjertig landmand straffet – for at hjælpe dyr !!
Han skal nyde stor respekt fra min side !!

Gribbene holdt til på hans tag et par dage – man flyver vel ikke bare videre når man lige har spist et 3  kg rå svinekød!
Lige så pludselig som de kom – lige så pludselig “forsvandt” de. Mine billeder er fra den sidste formiddag hvor de blev set i Danmark.

En gåsegrib blev skudt i Danmark i 1858 – ellers er der kun set 5 eksemplarer her i landet, og de er alle set efter 1985.
Bestanden har været stigende i Sydeuropa, der ses også flere i Holland og Belgien.
Med sit vingefang på 2,80 m er gåsegribben en eminent svæver, de ligger ofte i meget stor højde – gerne 2 km, og kan sagtens svæve mange hundrede kilometer.

I Spanien og Portugal hvor de fleste europæiske gåsegribbe primært lever, har det været almindeligt at lade døde husdyr ligge i naturen, hvilket jo giver et godt fødegrundlag for bla. gribbene. En EU regel forbød det dog i 2002, hvilket har fået gribbene til at strejfe mere omkring for at finde føde. Det siges at reglen er sløjfet igen, så bestanden formentlig kan opretholdes.
I Frankrig har man de sidste 35 år udsat gåsegribbe i naturen, med god succes. Der findes i dag ca. 17.500 par i Spanien og 600 par i Frankrig.
(Kilde: DOF)

Leave a Comment