Fotoserier fra Borneo

Det var om aftenen vi landende i storbyen Kota Kinabalu, derfor havde vi booket en overnatning hjemmefra. Vi er ikke til storbyer, så næste morgen det gik det bare ud på at finde en taxa der ville køre os øst på.
Vi besøgte flere steder under ferien, der var gode naturoplevelser i junglen og på Kinabatangan floden – men det var den lille ø Mabul vi efterfølgende faldt for, hvilket fotoserien også vil afsløre….
Desværre havde jeg kun medbragt 200mm brændvidde til kameraet.


Billederne er opdelt i 3 gallerier hhv. wildlife, livet på Mabul og i storbyen

1. Junglen og Kinabatangan floden

Nogle dage i junglen ved Kinabatangan floden gav spændende flodsafarier. Fugle og dyreliv kan være lettere at komme tæt på i en båd.

Orangutanger er et “must”, når man er i Borneo. De er det dyr der ligner mennesker mest, der er slående ligheder og markante forskelle. Det er fantastiske at se hvor adrætte de er, og hvilken tilsyneladende ro der er over dem.

Billedserien viser også skildpadder og fugle fra Mabul.

2. Øsamfundet på Mabul

Mabul er en meget lille ø på 800 x 400 m omgivet af koralrev. Der var naturligvis lidt turisme, som primært bestod af dykkere, dog ikke overvældende.
Mest spændende var den lokale befolkning.  Der var rigtig mange børn under 14 år, rygtet ville vide, at det var filippinske børn som blev sendt herned, fordi det var billigere at få dem opfostret her, end hjemme i Filippinerne.
Der var to samfund fordelt på øen – vi  oplevede det ene som værende ekstra fattige, måske den oprindelige fiskerbefolkning. På deres del af øen blev nødtørften forrettet på stranden.  Den store 1½m store tidevandsforskel skyllede “toilettet” ud  2 gange i døgnet.
Der blev fisket, og ikke mindst når der var lavvande, tilsyneladende kunne alt levende spises. Fangstmetoderne var mange, vi så bla. børn gå rundt på koralrevet med små spyd som de skød afsted med elastikker.
Den bedste værdi var naturligvis når fangsten kunne sælges til turisterne, hvilket primært var muligt med krabber.

Tiggeri var også hverdags oplevelser.
Vi faldt pladsak for pigen her. Efter at have givet hende et stykke hvid toastbrød, fulgte hun os flere dage. En dag hun dukkede op havde hun et mindre barn med – formentlig i håb om, at det ville øge “tiggeeffekten”. Om det var en søskene, eller bare en stand inn, fandt vi ikke ud af.

Her boede vi i de 10 dage vil opholdt os på øen.
Fantastisk udsigt til livet på koralrevet, dels de lokale og også fiskende Hvidbrystede havørne og Brahminglenter.
Efter et enkelt besøg af den lokale rotte, fik jeg afproppet gulvafløbet.
Vi så derfor ikke mere til den – men vi hørte om den !
Den tog nemlig på nattebesøg hos naboen. De havde en lang og hektisk jagt i den lille lejlighed – hvor de samtidig skulle undgå at vække deres børn – inden rotten fortrak.

3. Storbylivet

Både ved ankomst og ved afrejse, havde vi en overnatning i storbyen Kota Kinabalu.

Jeg havde en snak med en af de lokale. Han var vant til turisterne reaktion over naturen i Borneo – han kom mig i forkøbet, og sagde at jeg vel var skuffet over at så meget jungle var fældet, og tilplantet som store oliepalmeplantager.
“Øh.. ja det er da trist at se”
“Typisk, at I kommer her og klager over, at vi fælder af vores skov – efter at I har fældet alt jeres! “
Det var en argumentation der var svær at svare igen på……

Det blev til et par gåture hvor vi kiggede på livet i byen, og kameraet var naturligvis med …