15 timer i en lille kasse
Store mængder Traner søger mod Hornborgasjön i Sverige hvert år i begyndelsen af april.
Fuglene fouragerer efter forårstrækket, og finder en mage inden de trækker videre mod ynglestederne i hele Sverige.
Det er fascinerende at møde de mange fugle, og det skulle da også prøves at komme helt tæt på dem.
Til formålet havde jeg lejet et skjul – en lille kasse, 1,5m høj 1m bred og 2m lang. Man skal naturligvis være på plads i skjulet inden Tranerne ankommer fra deres overnatningssteder om morgenen – og vente med at forlade skjulet til de er forsvundet for natten. Tranerne kommer tidligt og flyver sent, så det blev derfor til 15 timer i den lille kasse.
Håbet var at kunne fotografere tranerne gennem skiftende lys i løbet af dagen. Men ak, lyset var meget fladt den dag. Der var kun korte perioder hvor der ikke var snevejr.


Livet i skjulet.
Jeg sad hele dagen på toiletspandens låg – der var uheldigvis et lille metal håndtag som stak op midt på låget – det kunne jeg efterfølgende mærke bagi de næste 3 dage….
Jeg startede dagen i 3 lag bukser og 3 lag under jakken – samt yderst en stor termokedeldragt.

Skjulet var møbleret med en toiletspand og en hylde i enderne.
Et Trangia sæt sikrede mulighed for at få lidt varmt mad og drikke indenbords.
At skifte mellem lugerne kunne være noget langsomligt, da det ofte krævede en del flytten- rundt – og det skulle foregå mussestille.
Skjulet.
Der var flere 30 x30 cm skydeluger på alle sider. De skulle åbnes med ekstrem forsigtighed for ikke at skræmme de sky fugle. Når det lykkedes at lirke en luge op, skulle objektivet naturligvis ikke stikkes ud, men skulle holdes inde i skjulet. Jeg var normalt dækket med sort hue og sorte handsker for, at være mindst mulig synlig udefra. Små bevægelser var nok til at påvirke fuglene, til tider var det end ikke muligt at liste skydelugerne op.
Historien bag Tranerne ved Hornborgasjön.
I den første halvdel af 1900 tallet lå der en del spritbrænderier ved søen, efter afgæring af kartoflerne blev de smidt på markerne, hvilket gav føde til tranerne. Da spritbrænderierne lukkede i sidste halvdel af 1900-tallete, blev tranerne ved med at komme. Da der nu ikke længere var kartofler til dem, søgte de føde på de nærliggende marker, hvilket ikke begejstrede landmændene.
Med naturgenopretningen i 1990érne blev vandfladen i Hornborgasjön hæve med 1m, det genskabte gode forhold for det almene fugleliv – og tranerne.
I sæsonen spredes der store mængder korn til Tranerne hver nat – i løbet af hele sæsonen spredes der typisk 150 ton korn. Dette gøres ikke kun for at tiltrække tranerne, men også for at beskytte de lokale landmænds afgrøder.
Snevejr prægede dagen og gjorde lyset flad.
Sangsvaner og Canadagæs kom også ganske tæt.
De ellers hvide Sangsvaner, bar præg af at de furagerede i mudderet.
Må erkende at det er første gang jeg har set en Trane svømme.
Billederne med morgensolen, er taget dagen efter besøget i skjulet.