Skarvene har være hadet og udskældt i årtier – ikke mindst af fiskere som påstod, at der var for mange, og at de tog (alle) ”deres” fisk. Biologerne prøvede at mane til besindighed: ”Naturen finder altid en balance”. Men svaret var hån og latterliggørelse – “De har jo ingen naturlige fjender” argumenterede fiskerne, som ville have dem reguleret (det vil sige skudt).
Tiden har vist, at biologerne fik ret igen igen… Havørnen dukkede op i Danmark, og Skarven har medvirket til deres opblomstring. Skarven har dannet fødegrundlag for Havørnene – feks. Danmarks største skarvkoloni var i Brændegårds Sø på Sydfyn. I 1992 var der 7.087 skarvreder – 27 år senere i 2019, var der kun 376 reder, og der kom ingen unger på vingerne fra kolonien det år. Det er på tide at stoppe de massive og bekostelige bekæmpelser af de danske skarvkolonier. Lad naturen råde, så får vi den skarvbestand,som den danske natur kan bære. Kilde: DOF
Den megen jagt på fuglene gør dem ret sky overfor mennesker.
Skarven på rede i sin hvide verden. Redetræerne farves hvide af fuglenes ekskrementer, som kan få træerne til at gå ud.
Skarven er en formidabel dykker, den siges at kunne dykke til 80m´s dybde. I modsætning til mange andre vandlevende fugle bliver skarvens fjerdragt våd, derfor ses den ofte sidde og tørre sig i sol og vind.
Omend fuglen her fisker, så er Havørnen en alsidig jæger, der gerne ser fjerkræ på menuen.
En tur i den sydvestlige del og sydlige kyst på Island 2019 viste et rigt varieret landskab. Landbrugsarealerne består primært af mørke grønne græsmarker til får og heste, naturen byder på store områder som er golde eller kun har sparsomt mulddække. Blomstrende blå lupin sås i store områder, hvilket overraskede lidt, men som bælgplante er den jo “selvforsynende” med kvælstof og dermed en god pionerplante. Rå bjergvægge præger indtrykket rigtig mange steder, og langs sydkysten sås snebelagte fjeldtoppe og de store gletsjere. Europas største gletsjer Vatnajökull er lidt større end Sjælland. Det 400m tykke islag forgrener sig mellem bjergene og flyder mod lavereliggende områder hvor det brækker af i store isskosser. Imponerende var det også at mærke den kraftige vind som faldt ned fra gletsjerne, jeg måtte lægge mig ned for at holde kameraet stille nok, til at indfange en lokal hjejle.
Gallerierne herunder er opdelt i hhv. fugle og landskaber. Klik dem op og se billederne i stort.
Landskaber mv.
Fugle
Fuglelivet var allestedsnærværende i begyndelsen af juni. Strandskade og Havterne sås over alt, og Mallemuk var den altdominerende fugl ved kysterne. Strømand og Islom var “must have” på Island, og det lykkes også at opspore dem, omend oplevelsen af Islommen var yderst kort. Lunderne var ikke så langt i deres ynglesæson, de sås kun trækkende ind fra havet om aftenen.
I Filippinerne er den 6000 år gamle hanekampsport lovlig. “Sporten” foregår i over 2500 arenaer rundt i hele landet, den koster omkring 30 millioner haner livet hvert år. Filippinerne er meget glade for deres kokke, og tydeligvis stolte af deres avlsarbejder. Kokkene nusses og plejes. Drømmen om ære og en ekstra fortjeneste får grobund.
Kokkene med line om benet, ses mange steder og vidner om at her bor en træner.
Opdrætterne er meget engageret i deres kokke. Der udføres et omfattende avlsarbejde og kokkenes kampteknikker trænes. Som i mange andre sportsgrene snydes der også her – kokkene “pumpes” med steroider. Lidt smertestillende inden kampen kan også hjælpe lidt på vej….
Efter lang tids træning er alvorens time kommet – det er søndag eftermiddag, hvor kampene skal stå. Trænerne viser stolte deres dyr frem, når de møder op til dagens kampe. Kampene skal sættes op – der skal findes haner som er egnet, og villige, til at kæmpe mod hinanden.
Når kokke slås anvender de næbet til at hakke med, men deres vigtigste våben er sporene. Sporene er som en ekstra klo på benet, den vokser sig længere og længere gennem livet, og kan udgøre et kraftigt stikvåben. Kokkene der anvendes som hanekampe bliver ofte ikke så gamle, og da man ønsker en utvetydig sejrherre monterer man en kniv på hanernes ene ben.
Når kampen er aftalt klargøres hanerne, knivene surres fast på benet
Det tjekkes at de er villige til at kæmpe mod den udvalgte modstander – det er de to her tilsyneladende.
For at sikre en yderlig ophidselse mellem hanerne, får de lov enkeltvis, at give den anden et hak i halsen mens den er fikseret
Når hanerne er klar, starter væddemålene. Gennem høje råb og håndtegn bydes der på kampens udfald
Hanerne slippes løs – kampen er i gang
Hanerne kæmper indædt, aggressivt og længe
Det handler i bund og grund primært om at få den kunstige spore i spil. Det må dog føles uvant pludselig at have en lang spore at arbejde med….
Efter for lang passivitet i kampen, tester dommeren kampviljen hos de udmattede kokke – den er væk – hanen i højre side er døende.
Hanen har har tydeligvis ikke længere interesse blandt publikum – den tabte…
Omend vejen hjem, nok føles lidt tung oven på nederlaget- så bliver konen sikkert glad over, at der er lidt at putte i gryden. Og på den måde kommer de mange “vitaminer” den er fodret med, til gavn igen!!
Gevinsterne skal udbetales til de heldige – en tydelig tilfreds vinder her.
Mange penge bytter hænder på sådan en søndag eftermiddag.
Når mændene er samlet og ophidset – og måske er kommet til penge – er der en chance for kvinder og børn, til at lave en lille ekstra indtægt
Jeg har arbejdet målrettet gennem flere år, for at få yngleende mursejlere tilbage på matriklen – det lykkedes endeligt her i 2018.
Det nye mursejlertårn har tiltrukket stor interesse i 2018
Arishow Suset fra verdens hurtigst flyvende fugl. Det er vildt fascinerende at høre suset, når fuglene med vilde hastigheder og i skarpe drej farer tæt forbi. Som en eskadrille jagerfly i tæt formation, kommer de overraskende og lynhurtigt. Med vilde manøvrer kaster de sig rundt mellem træer og bygninger, mens de leger tagfat med hinanden. Deres hastigheder, skarpe sving og accelerationer er imponerende, og virker til tider risikable, men fuglene mestrer det. De lever deres liv i luften – de spiser, de sover og de parrer sig i luften. Ca. 10 mdr. om året er de konstant på vingerne, kun i ynglesæsonen sætter de sig og dermed bruger deres ben. Når de flyver fra reden første gang, lever de deres første 2, 3 eller 4 år i luften, indtil de bliver kønsmodne og selv etablerer sig en rede.
Med deres karakteristiske skrig, hilser de på, når de farer tæt forbi reden, og den rugende mage kan ofte ikke lade være med at svare. Vi har vores eget imponerende Airshow i haven hver aften – de 4 måneder mursejlerne er her. Af og til dukker en svale op, som en gammel propelmaskine der blander sig mellem jetjagerne.
Mursejlerens karakteristisk silhuet
Gennembruddet I 2017 skrev jeg om mine kvaler med spurvene i indlægget “Kampen om mursejleren – Del 1”. Indlægget gav feed back fra rigtige “mursejler-nørder” hvor igennem jeg har fået inspiration og mere viden. Ved etablering af kaldelyde er det lykkes at få dem til at besøge matriklen, og derved blive opmærksomme på mine mange boligtilbud. Interessen har været stor, rigtig mange fugle har besigtiget mine redekasser, under deres træk først på sommeren. Nogle har valgt at blive, hver aften hele sommeren har jeg se fugle gå i kasserne – i 4 kasser har jeg, næsten hver aften, set 2 fugle gå ind sammen. Det betragtes som sikker tegn på et par.
Til min store overraskelse var der kun en enkelt unge i én af kasserne. Det er dog herligt at konstatere, at der igen yngles på matriklen.
Resultatet 2018 Midt juli blev min nysgerrighed for stor – kasserne blev inspiceret. Kun et enkelt par havde held med yngel.
Jeg forventer at de andre par tager samme redekasser næste år – og håber at de får mere held med yngleriet der.
De enkeltfugle som har overnattet i kasserne, og de mange som bare har besøgt kasserne, kommer formentlig også igen næste år.
De gamle 32mm huller er blændet af, der er lavet nye på 28mm
Redekasserne I den fortsatte kamp mod skovspurvene, har jeg lavet nye huller i alle mine redekasser – det har dog ikke virket mod mine “specialtrænede” skovspurve 🙂 (Vedr. spurve-træningen, se indlægget: Kampen om mursejleren – Del 1)
Mursejlertårnet
I foråret rejste jeg et mursejlertårn. Tårnet har 8 lejligheder, rejst på en 5m høj stolpe. I håb om at hjælpe mursejlerene mest muligt, blev rederne alle indrettet med en redeskål, som holder sammen på æggene og give fuglene bedre vilkår.
Det er ikke nemt at rive filteret kattehår fra hinanden
Lidt redemateriale i form at hønsedun og kattehår blev stoppet ind i redeskålene. På trods at hulstørrelse begyndte mine skovspurve at etablere sig i et af hullerne, og en blåmejse så sit snit til at stjæle alt sengetøjet inden mursejlerene ankom.
Mursejlerne ankommer typisk til Danmark i begyndelsen af maj. Det er sent i forhold til mange andre fugle, ofte er feks. stærene færdig med at yngle på det tidspunkt.
Første fugl starter træningen i at “går i hullet”. Fuglen her har ikke ynglet tidligere, og har ikke brugt sine ben siden den fløj af reden. Det kan være op til 4 år siden. HVIS dette er fuglen som blev i denne redekasse hele sommeren – så fik den en mage, men fik ikke held med yngleriet i år.
Ventetiden føltes lang. Tårnet blev rejst sidst i april 2018, i god tid inden fuglene normalt ankommer til Danmark. Indmeldingerne i DOFbasen.dk og europæiske observationerne blev fulgt nøje på nettet.
De første mursejlere i Ry måtte jeg dog selv indmelde til DOFbasen.dk 🙂 Mange dage forblev fuglene i Ry midtby, selv om at mine højtalere kaldte på dem. En aften var vinden rigtig, og endelig fandt de boligtilbudene på min matrikel. Efter den aften, havde vi fugle hver dag resten af sommeren. Det var svært at få armene ned 🙂
Guldmedalje ! Jeg har vundet guldmedalje i naturkategorien ved fotokonkurrencen “Den nationale” 2017 Konkurrencen afvikles hvert år af Selskabet for Danske fotografer (SDF), den betragtes som det uofficielle danmarksmesterskab. Jeg er således danmarksmesters i naturfotografering 2017.
Jeg kan tilbyde billedet printet i alle størrelser. Billedkvaliteten egner sig til store forstørrelser. Motivet og farverne giver et roligt udtryk i store formater selv på mindre vægge. Print udføres af et professionelt firma som leverer højkvalitets print. Typisk printes på 3mm Alu-plade eller lærrede.
Overvejer du et print af et billede kan du sende mig en mail, så aftaler vi hvordan og hvorledes. det gælder naturligvis alle billeder på hjemmesiden, men se de forslag jeg har udvalgt: Print til din væg
Her ses print på 3mm alu-plade i hhv. 60 – 90 og 120 cm
Jeg har haft fornøjelsen at levere billeder som skal bruges som julegaver – en herlig ting at have styr på allerede her i oktober 🙂
Den norske kyst nord for Tronhjem består af store og små klippeøer i mange forgrenede fjordsystemer. Området er et paradis for havørne – derfor var jeg deroppe med min datter i sommeren 2017. I en lille båd på morgen- og aftenture opsøgte vi havørnenes opholdssteder. Det er en stor oplevelse at opleve disse store og prægtige fugle på nær hold
Omend havørnene er de største, så må de hele tiden være på vagt mod mobning. En Svartbag – med et vingefang på 1,4m – kan give et ganske alvorligt hak, som ikke kan ignorere
Havørnen må om på ryggen for at afvise Svartbagen – en ganske imponerende luftakrobatik
Omend det ikke bliver til et “gok i nøden” her, så må der dog ofres nogle nakkefjer…..
Vi andre måtte også lide under for norsk mobning – omend det var en mere fredelig en fra denne elgtyr.
Selv vi var langt syd for polarcirklen, så er aftnerne lange omkring Sant Hans – hvad der herhjemme kaldes dén gyldne time, kan deroppe bliver til flere gyldne timer hvor lyset kan blive helt fantastisk varmt og blødt – om vejret tillader. Mågerne hvide farver blev smukkere og smukkere.
Det er fascinerende at betragte mågerne fantastiske flyveenskaber, mens de følger tæt omkring båden.
Den meget elegante Almindlige Kjove flyver af og til forbi båden for at se os an.
Det er en stor oplevelse at opleve disse store og prægtige fugle på nær hold.
Jeg satte mig et mål for 3 år siden – at jeg ville have et billede, af en svømmende kronhjort. Et mål der skulle vise sig at give rigtig mange udfordringer, og tage rigtig meget tid! Rigtig meget tid er i de 3 år gået med at finde et sted hvor motivet kunne findes, og med søgninger efter spor. Endelig er det vigtigt, at finde ud af, om der er nogle rytmer eller specielle forhold som kan øge chancerne for at møde motivet. Det handler naturligvis om, at når jeg er på plads, så skal der være en “rimelig” sandsynlighed for at motivet optræder. Hvad der er “rimeligt”, afhænger naturligvis af motivets karakter – og i dette tilfælde må der forventes “nogen ventetid” !
Efter megen kortlægning og research på land, kom turen til at gå i vandet og observere ! Morgenturene starter meget tidligt, de involverer ofte en lille tur i kano for at nå frem. Jeg tager opstilling mens det stadig er helt mørkt, så kan der nå at falde fuldstændig ro over området i god tid inden, der er lys nok til at kameraet kan fokusere.
Det er blevet til rigtig mange morgener gennem tiden, men det er en lækker oplevelse at stå ude i søen og mærke dagen starte.
En fiskehejre kommer ind til landing i ventetiden
Der er meget andet liv som vågner, forskellige fugle høres og ses rundt omkring mig, bla. isfugl suser “ofte” tæt forbi. Jeg har flere gange hørt en odder, og har haft den så tæt på som 2 m, et herligt syn. Egernene over mig har jeg sågar mistænkt for at smide bog ned over mig med vilje.
Fotografen er på plads. Billedet er taget lige inden hjemturen, hvor lyset er stærkt.
Vejret spiller en stor rolle i sandsynligheden for succes, naturligvis er vindretningen fuldstændig afgørende, men på denne tid af dagen kan vinden være så svag, at den er svær at retningsbestemme. Skydækket er afgørende for hvor meget lys der når ned på motivet. Mosekonen brygger ofte i de tidlige morgentimer, hvilket kan være rigtig flot, men når jeg ønsker at fotografere dyrene i øjenhøjde, så kan disen gemme motivet. Det lykkedes mig for 3 år siden at møde en hin i vandet, desværre var det så tidligt, at der ikke var lys nok til at opnå den ønskede billedkvalitet. Jeg var klar over, at jeg kun havde ét skud at gøre godt med, så timing var uhyre vigtig. Hun hørte klikket, og stirrer lige mod mig, så er motivet “ødelagt” – jeg tog et skud mere – og straks skifter hun retning og motivet er væk.
En hin i mørket. Billedet taget ved ISO 6400; 1/160 sek; f/2,8; 300mm
Vejret spiller også ind på krondyrenes adfærd, og det er jo afgørende at de er i bevægelse. Jagttrykket i dagene op til, kan også være af stor betydning, Den første efterårsmorgen 2015 hvor der var rim i græsset – det var op til fuldmåne – og vindretningen var rigtig. Det var en morgen med muligheder, jeg begav mig afsted og det skulle vise sig at blive en helt usædvanlig morgen.
Dyrene er ganske rigtig i bevægelse, jeg ser flere hjorte i vandet den morgen. Den første er en helt ung hjort, men den er ude på så stor afstand, at den er dækket af dis, hvilket både dækker motivet, men også vanskeliggør fokuseringen.
En ung spidshjort kommer tæt på
Senere dukker endnu en hjort op, det er en spidshjort – den er flink, den går i vandet lige hvor jeg havde drømt om. Dog tager dog en en uventet retning under svømmeturen, og kommer derfor ikke ud i den del af vandfladen hvor lyset er bedst. Jeg skal dog ikke klage, den svømmer tæt forbi og giver mig et flot motiv inden den hører kameraet og forsvinder.
En ulige 12 ender lidt langt ude i disen
13 minutter senere rumsterer det igen, og lidt efter kan jeg høre plaskelyde. Endnu et dyr er på vej i vandet – det er også en hjort, en ulige 12 ender. Den ligger lidt længere ude og er meget indhyldet i dis, men der er nu så lyst, at det kan laves et billede, omend det ikke kan blive helt klart!
Det er nu ved at være godt hen på morgenen, det er ikke særlig sandsynligt at der kommer flere dyr – men beruset af oplevelserne nyder jeg situationen og bliver i stillingen – der kan jo ske hvad som helst sådan en herlig morgen. Der er jo nogle forhold som har sat dyrene i bevægelse netop denne morgen. Efter yderlig 20 minutter hører jeg igen noget rumstere, men hører samtidigt mennesker der snakker i nærheden. Åhh – vil de da bare holde sig væk lidt endnu. Jeg hører plaskelyde tæt på, – et dyr er gået i vandet. Lidt senere glider det frem, og viser et kraftigt gevir med 14 ender. Det er den situation jeg har drømt om i 3 år: en stor hjort i vandet, lige foran mig, og på et tidspunkt hvor lyset er godt. Nu gælder det om at have “is i maven” – holde igen, og vente til det rette øjeblik for ikke at risikere at ødelægge motivet.
En 14 ender glider frem i vandet foran mig
Det er en stor kraftig hjort som heldigvis er meget selvsikker, så den bliver ikke opskræmt af, at det klikker inde fra busken.
DER VAR DET – jeg fik mit billede !!!
Det er med en dejlig fornemmelse i kroppen, at jeg pakker sammen og drager hjemover. Den dag er begyndt godt – rigtig godt endda……………
Det er en situation som jeg gerne vil mindes, og videreformidle – derfor stillede jeg efterfølgende op til at kunne lave en selfie. Da det jo også er lidt specielt, så jeg tog også dette billede af opstillingen….
Print til din væg Jeg har haft fornøjelsen af at printe billedet i forskellige størrelser. Det er dejligt at se billedet gør sig godt i storformat. Nok kan stort være imponerende, det er dog vigtigt at det skal passe ind i interiøret. Se nærmere her: Print til din væg
Mursejleren er en fugl som jeg er meget fascineret af. Her er nogle få betragtninger om hvorfor, og et par oplevelser jeg har haft “sammen med den” !
Kendetegn Den kendes let på deres “sejl-silhuet” og sit karakteristiske skrig. Ofte ses den sammen med svaler. Den er en “byfugl” hvor vores bygninger gør det ud for de klipper hvor den oprindeligt finder sine redepladser. Den har fået svære vilkår, fordi vi renoverer vores bygninger og derved fjerner de revner og sprækker som den ellers har sin rede i.
1. Redekasse I en årrække havde vi et par mursejler boende i en redekasse under tagudhænget. Kassen har et specielt bredt hul, og har en skråstillet forside som skal forhindre andre fugle i at bruge kassen. Jeg har ofte set stære og spurve forsøge at komme ind i kassen, men forgæves fordi forsiden er skrå. Desværre måtte jeg pille kassen ned det år hvor vi lagde nyt tag på huset, så mursejleren blev dermed forvist, og kom ikke tilbage
Året efter lykkedes det en skovspurv at “knække koden” og bruge redekassen, på trods den skrå forside. Mursejlerene kommer sent om foråret, de kommer hen i maj – her var skovspurven i fuld gang med at fodre unger i kassen.
2. Redekasseforsøg Jeg vil gerne have et tilbud til mursejlerene, så jeg byggede en ny kasse. Belært af erfaringerne blev fronten 10 grader stejlere denne gang- ambitionerne var store, så den blev indrettet med 3 værelser.
Interessen for den nye kasse var stor – kort efter flyttede en lokal skovspurv ind i stuen til venstre !!!!!
3. Redekasseforsøg Jeg byggede 2 nye kasser den efterfølgende vinter og hang dem op i en anden gavl – fronten var nu yderlig 10 grader stejlere!! Igen var skovspurvene meget interesseret – og magtede at komme ind i kasserne. Jeg spærrede hullerne, og lukkede først op i maj hvor mursejlerene kommer til landet – men der er ikke mange i området mere, så endnu ingen held..
4. Redekasseforsøg Jeg er lidt træt af skulle rende spærre og åbne hullerne, så næste vinter byggede jeg endnu 2 kasser. Nu sætter jeg trumf på – jeg laver hullerne i bunden af kasserne. Så kan de lære det, ka´ de !! Problemet er nu blot, at hullerne er svære at få øje på for de boligsøgende mursejlere. Kasserne måtte derfor placeres højt, de blev hængt op i den tredje gavl. Forventningerne var store til den forestående sæson – spærring af hullerne var jo ikke nødvendig i de nye kasser, så det var bare at vente til maj – og håbe !!!
Resultatet fremgår tydeligt af billederne – jeg må erkende at slaget er tabt!
Skovspurvene er langt mere adrætte end jeg havde forestillet mig.
Om det er generelt, eller om det er mig der gennem årene har trænet den lokale skovspurve familie ved jeg ikke !!
Mursejleren og katten Mursejleren er en fantastisk flyver, med hastigheder på op til 200 km/t er det imponerende at følge den. Ikke mindst når de kommer tæt på, feks. flyver til redekassen, eller dykker for at drille den lokale kat.
Vores kat var udsat for sådan et drilleri, hvor fuglen med stor hastighed dykker ganske tæt på katten. Katten sprang op i luften efter fuglen hver gang. Efter 100 forsøg lykkedes det katten at stikke mursejleren en flad – de faldt til jorden og var begge noget forskrækkede. Hanne sprang ud af vinduet, for at forhindre yderlig kontakt, og jeg løb til for at hjælpe fuglen i luften igen. Et gammelt mundheld siger, at en mursejler på jorden er prisgivet, at den ikke kan komme i luften igen. Det kan jeg herefter afvise – den lettede ligeså fint, nok lidt fortumlet og en erfaring rigere!
Mursejleren Mursejlere er konstant i luften, de jager insekter og ses ofte sammen med svaler som jager ligesådan. Med et vingefang på 48 cm er de større end svalerne De sidder kun, når de er på rede – ellers flyver de konstant. Gennem små power-nap sover de i luften, de parrer sig sågar også i luften. De tilbringer vinteren “over” Afrika – altså ikke “i” Afrika ! Det menes at de kan forudsige vejret og planlægge især deres forårstræk til at flyve i medvind, de kan tilbagelægge 600 til 800km om dagen. Mursejlerene er truet – de mangler redemuligheder i vores moderne bygninger. Hold øje om du har mursejlere i nærheden – byg en kasse – spær hullet med en klud indtil maj – og håb det bedste! De ruger lidt længere end andre småfugle, og fodrer ungerne i 6 – 8 uger, så du får fornøjelse af dem meget længere end andre ynglende fugle i haven.
Vide mere Mursejlerne har deres egen hjemmeside, fyldt med informationer og gode råd, ikke mindst om redekasser – Mursejlerne.dk På Facebook har siden “Hjælp mursejlerne” mange følgere der får svar på div spørgsmål, og der er et væld af opslag om hvad der sker på mursejlerfronten her og i udlandet. Find den her: “Hjælp mursejlerne” Også i udlandet er interessen for mursejlerne stor, find også inspiration her: http://kortlink.dk/q8m4
Fotoserie En lille fotoserie af mursejleren – klik den op i stor !
34 gåsegribbe indtager Danmark, og overrasket alle fugleinteresserede. Først blev der set en enkelt grib på Falster, det var måske en som blev væk fra den flok som dukkede op omkring Ålborg. Måske uvejr har presset dem herop, måske godt vejr har lokket dem frem – eller måske rygtet om Danmarks verdensrekord i “selvdøde” svin i har lokket dem til 🙂 Da de 34 gåsegribbe slog sig ned i Himmerland, forbarmede en landmand sig over dem, og smed en “selvdød” gris ud til dem. 60 kg gris forsvandt på under 2 timer. Sultne var de tydeligvis oven på den lange rejse, så han gav dem endnu en gris dagen efter. Det udløste et påbud fra kommunen, han skulle straks fjerne den. Rygterne vil endda vide, at han er blevet politianmeldt. Utroligt, at nogen vil have en barmhjertig landmand straffet – for at hjælpe dyr !! Han skal nyde stor respekt fra min side !!
Gribbene holdt til på hans tag et par dage – man flyver vel ikke bare videre når man lige har spist et 3 kg rå svinekød! Lige så pludselig som de kom – lige så pludselig “forsvandt” de. Mine billeder er fra den sidste formiddag hvor de blev set i Danmark.
En gåsegrib blev skudt i Danmark i 1858 – ellers er der kun set 5 eksemplarer her i landet, og de er alle set efter 1985. Bestanden har været stigende i Sydeuropa, der ses også flere i Holland og Belgien. Med sit vingefang på 2,80 m er gåsegribben en eminent svæver, de ligger ofte i meget stor højde – gerne 2 km, og kan sagtens svæve mange hundrede kilometer.
I Spanien og Portugal hvor de fleste europæiske gåsegribbe primært lever, har det været almindeligt at lade døde husdyr ligge i naturen, hvilket jo giver et godt fødegrundlag for bla. gribbene. En EU regel forbød det dog i 2002, hvilket har fået gribbene til at strejfe mere omkring for at finde føde. Det siges at reglen er sløjfet igen, så bestanden formentlig kan opretholdes. I Frankrig har man de sidste 35 år udsat gåsegribbe i naturen, med god succes. Der findes i dag ca. 17.500 par i Spanien og 600 par i Frankrig. (Kilde: DOF)
Der var jævnligt rovfugle i luften, på vores tur til Ko Lanta i Thailand. Nogle kaldte dem Ørne andre sågar Havørne, men jeg kunne nu godt se at det måtte være en art Glenter. Det viste sig da også at være rigtigt – det var Brahmin Glenter – en rigtig flot fugl.
En gåtur i junglen afslørede tilfældigvis en lille åben plads på klipperne, hvor der holdt Brahmin Glenter til. Stedet havde rindende fersk vand og der var flere efterladenskaber som viste at fuglene brugte pladsen.
Opdagelsen rykkede naturligvis meget i min indre fotograf, men jeg var jo ikke på fotorejse og havde derfor ikke udstyr med til det rigtige setup. Men muligheden måtte udnyttes – der måtte improviseres. Jeg havde dog hverken materialer eller værktøj….. men hotellet havde mørkegrønne badehåndklæder…… og den lokale skrædder havde nål og tråd. Jeg satte mig til at sy 3 badehåndklæder sammen. De kunne danne et sammenhængende tæppe som kunne skjule mig. Jeg fik samlet lidt småfisk sammen, pakkede en rygsæk og begav mig en morgen op ad bjerget igen. En lille medbragt lommekniv, gav mulighed for at samle nogle slyngplanter sammen under kravleturen op på bjerget. De kunne flettes sammen som et reb, der skulle jo være lidt materialer at bygge et interimistisk skjul med. Vel fremme blev scenen analyseret og fuglenes forventede adfærd blev udtænkt – i forhold til det, og til de forhånden værende muligheder, blev det bedst egnede sted til et skjul fundet. Nogle grene blev bøjet ned og bundet sammen, håndklæderne blev lagt ud, og blev tildækket med blade og smågrene. Oppe i træerne var der et par flotte grene, hvor det vil tage sig godt, hvis en fugl satte sig på dem. Jeg skar derfor lidt smågrene og blade væk, så der var frit udsyn til disse udvalgte grene.
Det er et absolut “must” at kameraet er fikseret, da de mindste bevægelser ville afsløre mit skjult. Da jeg ikke havde medbragt stativ til kameraet på rejsen, måtte jeg hænge kameraet med mit 70-200 mm objektiv op i et “reb” fra grenene i skjulet. Et tørklæde lukkede af for indgangen til skjulet. Småfiskene var lagt ud på klipperne, og så var det bare at vente og håbe.
Tiden gik og solen steg højere op på himlen, temperaturen var i skyggen normalt ca. 35 gradere – hvad den var under håndklæderne ved jeg ikke, men den føltes meget høj, og det føltes som om den blev ved med at stige, i de godt 3 timer jeg sad sammenkrøllet derinde.
Fuglene kom efter et par timer, jeg kunne ikke kigge op mod himlen, men kunne se deres skygger på klipperne når de kredsede henover stedet. De satte sig i træerne rundt om mig og “skreg” – de vidste godt, at der var noget på færde.
Den udlagte madding bliver hentet under nogle hurtige forbiflyvninger, desværre fik jeg ingen forvarsel om indflyvningerne, fordi mit synsfelt var lille. Jeg så dem først når de var helt fremme, så det var meget vanskeligt at “skyde” på dem. Det lykkedes dog at ramme et par stykker ved at zoome ud til 70mm og øge blænden, men super skarpe skud blev det desværre ikke til.
Jeg har før oplevet glenter gribe bytte i flugten, og vidste at de er eminent gode til det – derfor havde jeg stukket nogle bambusgrene gennem nogle af maddingstykkerne, for at få dem til at sætte sig på klippen. Men, de vil ikke ned…
Der var tydelig uro i flokken. Og ganske som jeg håbede på, så kommer der på et tidspunkt en uforsigtig ungfugl, som følte tryghed i de andres tilstedeværelse, og kortvarigt har klørene på klippen.
Da der ikke hændte ungfuglen noget, forsøger en af de voksne fugle sig også på klippen – helt tæt ved skjulet. Nu kan jeg enten vælge at satse på, at den kan signalere til de øvrige, at der ingen fare er, så der er flere som tør komme ned – eller jeg kan tage det sikre motiv nu! Jeg er ved at være mør, og vælger derfor at satse på den.
Et klik fra kameraet får den til at strække hals og stirre dybt ind i objektivet – hurtigt efterfulgt af næste klik, som straks sender den til vejrs
Det viste sig at være godt, at jeg havde ryddet udsigten til de store grene – der blev et par billeder af dem, som jeg er godt tilfredse med! Billeder som jeg syntes viser, at Brahmin Glenten er rigtig flot fugl.
Du kan finde alle mine Glente og Brahmin Glente billeder her: Fugleart albums
Fotografen finder en lysning i skoven og lister sig frem for at se om der foregår noget…
Der går en krondyrkalv og græsser……… Den er for ung til at gå alene – så mor må også være der et eller andet sted… det er hun også, men hun sansede mig, før jeg fandt hende – og kalven blev kaldt ind i skoven.
Der er stille i lysningen, fotografen tager plads, slører sig og venter……..
Efter en rum tid træder en ung dame ind på scenen i den sidste aftensol. Hun græsser længe hvor hun er rolig – hun føler sig tryg
En hjort har stået bag træerne og betragtet hende, når hun har bevist, at der er trygt, så tør han endelig også at komme frem. Med 8 ender, er han ikke skovens største, men lige nu er det ham der råder i denne lysning.
Hans brunst er ikke så udpræget endnu, han æder græs og stemmeøvelserne er ikke overbevisende. Det er ikke den dybeste stemme som høres i skoven, men så længe han er alene, har han rollen som pladshjort, og kan han nyde hendes nærvær i fred.
Det er som oftest hinderne der opdager når der er fare på færde, hjortene er lidt lettere at have med at gøre. Hun er tryg nu- men som altid ekstrem årvågen, fotografen er presset flere gange.
Pludselig flyttes hendes opmærksomhed, hun retter et stift blik ind i skoven – han har ikke opdaget noget – det giver fotografen mulighed for at rette lidt på stillingen, og få frisk blod ned i benene.
Stille og roligt dukker en ny spiller op på venstre kant af scenen, det er også en 8 ender… han ser sig meget omkring, og undersøger lysningen.
En uventet udvikling, fotografen er ikke ordentlig dækket fra den side, og det kræver en stor drejning med kameraet at få ham. Der er nu tre at holde øje med, inden der kan bevæges hænder eller drejes på kameraet. Hjortene er medgørlige, de har hinanden at holde øje med – men hinden er ubehagelig insisterende i sine vedvarende blikke.
Pladshjorten holder op med at æde og bevæger sig roligt frem mod den indtrængende, som stopper op i skovkanten. Pladshjorten når kun halvvejs, så kaster han sig ned i et sølehul og tager sig flere voldsomme badeture. Motiveret af situationen er stemmen ligesom blevet lidt kraftigere, endda selv brølene som udstødes fra liggende stilling. Badene afbrydes med mellemrum, for lige at tage bestik af udviklingen på scenen – men der er ro på!
Alene synet og lugten af den nu næsten sorte pladshjort som er sølet ind i mudder, og lugter godt af hormoner, egen urin og sæd, får indtrængeren til langsomt at fortrække – det kan han alligevel ikke hamle op imod.
Natten er ung og meget kommer sikkert til at ske, men det bliver desværre uden mig – det svindende lys har presset fotografen et stykke tid, og nu er der ikke længere lys nok til at stille skarpt. Efter et stykke tid fortrækker også pladshjorten og hinden – og fotografen kan slippe væk uden at forstyrre. Han trækker hjemad, en dejlig oplevelse rigere!
Ræven føder sine hvalpe allerede i marts. Det er tidligt, men så viseligt afpasset, at i den periode, hvor mor er alene om at skaffe føde til dem, der er udbuddet størst, og fortsat stor, når ungerne skal til at lære selv at fange deres mad. Mor ræv har travlt med at skaffe føde, i marts er ungernes behov endnu ikke så stort, men udbuddet af mad er heller ikke. Hun er derfor meget hjemmefra, og ungerne er overlad til sig selv. Den mørke hule kan blive kedelig for ungerne, lydene og lugtene udefra trækker i deres nysgerrighed. Omgivelserne er fulde af sanseindtryk, og lokker ungerne frem i lyset. Hvalpene her er ikke ret gamle, de tumler rundtog har ikke styr på motorikken, grene og andre småforhindringer er en udfordring af kravle over.
Det er en fantastisk oplevelse at sidde i skjul og følge hvalpene suge de mange nye indtryk til sig.
Træerne grønnes, men bladene er ikke foldet helt ud endnu, så der kommer forholdsvis meget lys i skovbunden. Derfor er tidspunktet godt til opgaven.
Når mændene er samlet og ophidset – og måske er kommet til penge – er der en chance for kvinder og børn, til at lave en lille ekstra indtægt
Mursejlertårnet
