Kategori: Fugle

Kampen om mursejleren – Del 2

Jeg har arbejdet målrettet gennem flere år, for at få yngleende mursejlere tilbage på matriklen – det lykkedes endeligt her i 2018.

Arishow
Suset fra verdens hurtigst flyvende fugl.
Det er vildt fascinerende at høre suset, når fuglene med vilde hastigheder og i skarpe drej farer tæt forbi. Som en eskadrille jagerfly i tæt formation, kommer de overraskende og lynhurtigt. Med vilde manøvrer kaster de sig rundt mellem træer og bygninger, mens de leger tagfat med hinanden. Deres hastigheder, skarpe sving og accelerationer er imponerende, og virker til tider risikable, men fuglene mestrer det. De lever deres liv i luften – de spiser, de sover og de parrer sig i luften. Ca. 10 mdr. om året er de konstant på vingerne, kun i ynglesæsonen sætter de sig og dermed bruger deres ben.
Når de flyver fra reden første gang, lever de deres første 2, 3 eller 4 år i luften, indtil de bliver kønsmodne og selv etablerer sig en rede.

Med deres karakteristiske skrig, hilser de på, når de farer tæt forbi reden, og den rugende mage kan ofte ikke lade være med at svare.
Vi har vores eget imponerende Airshow i haven hver aften – de 4 måneder mursejlerne er her.
Af og til dukker en svale op, som en gammel propelmaskine der blander sig mellem jetjagerne.

Gennembruddet
I 2017 skrev jeg om mine kvaler med spurvene i indlægget “Kampen om mursejleren – Del 1”. Indlægget gav feed back fra rigtige “mursejler-nørder” hvor igennem jeg har fået inspiration og mere viden.
Ved etablering af kaldelyde er det lykkes at få dem til at besøge matriklen, og derved blive opmærksomme på mine mange boligtilbud.
Interessen har været stor, rigtig mange fugle har besigtiget mine redekasser, under deres træk først på sommeren.
Nogle har valgt at blive, hver aften hele sommeren har jeg se fugle gå i kasserne – i 4 kasser har jeg, næsten hver aften, set 2 fugle gå ind sammen. Det betragtes som sikker tegn på et par.

Resultatet 2018
Midt juli blev min nysgerrighed for stor – kasserne blev inspiceret. Kun et enkelt par havde held med yngel.

Jeg forventer at de andre par tager samme redekasser næste år – og håber at de får mere held med yngleriet der.

De enkeltfugle som har overnattet i kasserne, og de mange som bare har besøgt kasserne,  kommer formentlig også igen næste år.

Redekasserne
I den fortsatte kamp mod skovspurvene, har jeg lavet nye huller i alle mine redekasser –  det har dog ikke virket mod mine “specialtrænede” skovspurve 🙂 (Vedr. spurve-træningen, se indlægget: Kampen om mursejleren – Del 1)

Mursejlertårnet

I foråret rejste jeg et mursejlertårn. Tårnet har 8 lejligheder, rejst på en 5m høj stolpe.
I håb om at hjælpe mursejlerene mest muligt, blev rederne alle indrettet med en redeskål, som holder sammen på æggene og give fuglene bedre vilkår.

Lidt redemateriale i form at hønsedun og kattehår blev stoppet ind i redeskålene.
På trods at hulstørrelse begyndte mine skovspurve at etablere sig i et af hullerne, og en blåmejse så sit snit til at stjæle alt sengetøjet inden mursejlerene ankom.

Mursejlerne ankommer typisk til Danmark i begyndelsen af maj. Det er sent i forhold til mange andre fugle, ofte er feks. stærene færdig med at yngle på det tidspunkt.

Ventetiden føltes lang.
Tårnet blev rejst sidst i april 2018, i god tid inden fuglene normalt ankommer til Danmark.
Indmeldingerne i DOFbasen.dk og europæiske observationerne blev fulgt nøje på nettet.

De første mursejlere i Ry måtte jeg dog selv indmelde til DOFbasen.dk 🙂
Mange dage forblev fuglene i Ry midtby, selv om at mine højtalere kaldte på dem. En aften var vinden rigtig, og endelig fandt de boligtilbudene på min matrikel. Efter den aften, havde vi fugle hver dag resten af sommeren.
Det var svært at få armene ned 🙂

Succesen udvikler sig
Følg beskrivelsen af den videre kamp, året efter: Kampen om Mursejleren – Del 3

Havørne i Norge

Den norske kyst nord for Tronhjem består af store og små klippeøer i mange forgrenede fjordsystemer. Området er et paradis for havørne – derfor var jeg deroppe med min datter i sommeren 2017. 
I en lille båd på morgen- og aftenture opsøgte vi havørnenes opholdssteder.
Det er en stor oplevelse at opleve disse store og prægtige fugle på nær hold

Omend havørnene er de største, så må de hele tiden være på vagt mod mobning. En Svartbag – med et vingefang på 1,4m – kan give et ganske alvorligt hak, som ikke kan ignorere

Havørnen må om på ryggen for at afvise Svartbagen – en ganske imponerende luftakrobatik

Omend det ikke bliver til et “gok i nøden” her, så må der dog ofres nogle nakkefjer…..

Vi andre måtte også lide under for norsk mobning – omend det var en mere fredelig en fra denne elgtyr.

Selv vi var langt syd for polarcirklen, så er aftnerne lange omkring Sant Hans – hvad der herhjemme kaldes dén gyldne time, kan deroppe bliver til flere gyldne timer hvor lyset kan blive helt fantastisk varmt og blødt – om vejret tillader.
Mågerne hvide farver blev smukkere og smukkere.

Det er fascinerende at betragte mågerne fantastiske flyveenskaber, mens de følger tæt omkring båden.

Den meget elegante Almindlige Kjove flyver af og til forbi båden for at se os an.

Det er en stor oplevelse at opleve disse store og prægtige fugle på nær hold.

Kampen om mursejlerene – Del 1

Mursejleren er en fugl som jeg er meget fascineret af.
Her er nogle få betragtninger om hvorfor, og et par oplevelser jeg har haft “sammen med den” !

Kendetegn
Den kendes let på deres “sejl-silhuet” og sit karakteristiske skrig. Ofte ses den sammen med svaler.
Den er en “byfugl” hvor vores bygninger gør det ud for de klipper hvor den oprindeligt finder sine redepladser.
Den har fået svære vilkår, fordi vi renoverer vores bygninger og derved fjerner de revner og sprækker som den ellers har sin rede i.

1. Redekasse
I en årrække havde vi et par mursejler boende i en redekasse under tagudhænget. Kassen har et specielt bredt hul, og har en skråstillet forside som skal forhindre andre fugle i at bruge kassen.
Jeg har ofte set stære og spurve forsøge at komme ind i kassen, men forgæves fordi forsiden er skrå.
Desværre måtte jeg pille kassen ned det år hvor vi lagde nyt tag på huset, så mursejleren blev dermed forvist, og kom ikke tilbage

Året efter lykkedes det en skovspurv at “knække koden” og bruge redekassen, på trods den skrå forside.
Mursejlerene kommer sent om foråret, de kommer hen i maj – her var skovspurven i fuld gang med at fodre unger i kassen.

2. Redekasseforsøg
Jeg vil gerne have et tilbud til mursejlerene, så jeg byggede en ny kasse. Belært af erfaringerne blev fronten 10 grader stejlere denne gang- ambitionerne var store, så den blev indrettet med 3 værelser.

Interessen for den nye kasse var stor – kort efter flyttede en lokal skovspurv ind i stuen til venstre !!!!!

3. Redekasseforsøg
Jeg byggede 2 nye kasser den efterfølgende vinter og hang dem op i en anden gavl – fronten var nu yderlig 10 grader stejlere!!
Igen var skovspurvene meget interesseret – og magtede at komme ind i kasserne. Jeg spærrede hullerne, og lukkede først op i maj hvor mursejlerene kommer til landet – men der er ikke mange i området mere, så endnu ingen held..

4. Redekasseforsøg
Jeg er lidt træt af skulle rende spærre og åbne hullerne, så næste vinter byggede jeg endnu 2 kasser. Nu sætter jeg trumf på – jeg laver hullerne i bunden af kasserne. Så kan de lære det, ka´ de !!
Problemet er nu blot, at hullerne er svære at få øje på for de boligsøgende mursejlere. Kasserne måtte derfor placeres højt, de blev hængt op i den tredje gavl.
Forventningerne var store til den forestående sæson – spærring af hullerne var jo ikke nødvendig i de nye kasser, så det var bare at vente til maj – og håbe !!!

Resultatet fremgår tydeligt af billederne – jeg må erkende at slaget er tabt!

Skovspurvene er langt mere adrætte end jeg havde forestillet mig.

Om det er generelt, eller om det er mig der gennem årene har trænet den lokale skovspurve familie ved jeg ikke !!

Lykken vender
Følg beskrivelsen af den videre kamp næste år, hvor lykken vender: Kampen om Mursejlerne – Del 2

Mursejleren og katten
Mursejleren er en fantastisk flyver, med hastigheder på op til 200 km/t er det imponerende at følge den. Ikke mindst når de kommer tæt på, feks. flyver til redekassen, eller dykker for at drille den lokale kat.

Vores kat var udsat for sådan et drilleri, hvor fuglen med stor hastighed dykker ganske tæt på katten. Katten sprang op i luften efter fuglen hver gang. Efter 100 forsøg lykkedes det katten at stikke mursejleren en flad – de faldt til jorden og var begge noget forskrækkede. Hanne sprang ud af vinduet, for at forhindre yderlig kontakt, og jeg løb til for at hjælpe fuglen i luften igen.
Et gammelt mundheld siger, at en mursejler på jorden er prisgivet, at den ikke kan komme i luften igen.  Det kan jeg herefter afvise – den lettede ligeså fint, nok lidt fortumlet og en erfaring rigere!

Mursejleren
Mursejlere er konstant i luften, de jager insekter og ses ofte sammen med svaler som jager ligesådan. Med et vingefang på 48 cm er de større end svalerne
De sidder kun, når de er på rede – ellers flyver de konstant. Gennem små power-nap sover de i luften, de parrer sig sågar også i luften. De tilbringer vinteren “over” Afrika – altså ikke “i” Afrika !
Det menes at de kan forudsige vejret og planlægge især deres forårstræk til at flyve i medvind, de kan tilbagelægge 600 til 800km om dagen.
Mursejlerene er truet – de mangler redemuligheder i vores moderne bygninger.
Hold øje om du har mursejlere i nærheden – byg en kasse – spær hullet med en klud indtil maj – og håb det bedste!
De ruger lidt længere end andre småfugle, og fodrer ungerne i 6 – 8 uger, så du får fornøjelse af dem meget længere end andre ynglende fugle i haven.

Vide mere
Mursejlerne har deres egen hjemmeside, fyldt med informationer og gode råd, ikke mindst  om redekasser – Mursejlerne.dk
På Facebook har siden “Hjælp mursejlerne” mange følgere der får svar på div spørgsmål, og der er et væld af opslag om hvad der sker på mursejlerfronten her og i udlandet. Find den her: “Hjælp mursejlerne”
Også i udlandet er interessen for mursejlerne stor, find også inspiration her: http://kortlink.dk/q8m4

Fotoserie
En lille fotoserie af mursejleren – klik den op i stor !

Gåsegribbe i Danmark

34 gåsegribbe indtager Danmark, og overrasket alle fugleinteresserede.
Først blev der set en enkelt grib på Falster, det var måske en som blev væk fra den flok som dukkede op omkring Ålborg.
Måske uvejr har presset dem herop, måske godt vejr har lokket dem frem – eller måske rygtet om Danmarks verdensrekord i “selvdøde” svin i har lokket dem til 🙂
Da de 34 gåsegribbe slog sig ned i Himmerland, forbarmede en landmand sig over dem, og smed en “selvdød” gris ud til dem. 60 kg gris forsvandt på under 2 timer. Sultne var de tydeligvis oven på den lange rejse, så han gav dem endnu en gris dagen efter. Det udløste et påbud fra kommunen, han skulle straks fjerne den. Rygterne vil endda vide, at han er blevet politianmeldt.  Utroligt, at nogen vil have en barmhjertig landmand straffet – for at hjælpe dyr !!
Han skal nyde stor respekt fra min side !!

Gribbene holdt til på hans tag et par dage – man flyver vel ikke bare videre når man lige har spist et 3  kg rå svinekød!
Lige så pludselig som de kom – lige så pludselig “forsvandt” de. Mine billeder er fra den sidste formiddag hvor de blev set i Danmark.

En gåsegrib blev skudt i Danmark i 1858 – ellers er der kun set 5 eksemplarer her i landet, og de er alle set efter 1985.
Bestanden har været stigende i Sydeuropa, der ses også flere i Holland og Belgien.
Med sit vingefang på 2,80 m er gåsegribben en eminent svæver, de ligger ofte i meget stor højde – gerne 2 km, og kan sagtens svæve mange hundrede kilometer.

I Spanien og Portugal hvor de fleste europæiske gåsegribbe primært lever, har det været almindeligt at lade døde husdyr ligge i naturen, hvilket jo giver et godt fødegrundlag for bla. gribbene. En EU regel forbød det dog i 2002, hvilket har fået gribbene til at strejfe mere omkring for at finde føde. Det siges at reglen er sløjfet igen, så bestanden formentlig kan opretholdes.
I Frankrig har man de sidste 35 år udsat gåsegribbe i naturen, med god succes. Der findes i dag ca. 17.500 par i Spanien og 600 par i Frankrig.
(Kilde: DOF)