Efter mange vintre uden is i de danske farvande, var mange bådejere blevet skødesløse og har lade deres både ligge i havnen vinteren over. Det er jo både bekvem og billigst. Vinteren 2009 – 10 skulle vise sig at ændre på den opfattelse. Det blev en rigtig lang og hård isvinter, konstant frost lå over landet i 3 månder. Havnen i Vejle blev ramt af is, og selv om den lille lokale isbryder dagligt holdt sejlrenden åben, så var det ikke muligt at få bådene ud af lystbådhavnen. De var fanget i isen.
Bådejerene kom dagligt ned i havnen for at fjerne isens tryk mod deres både, ved at hakke isen væk rundt om skroget.

Babsy´s ejer dukkede bare ikke op.
Det gjorde derimod fotografen som øjnede lidt drama.
Efter 3 måneder i saltvand, kommer der næppe liv i de 2 stk. V8 motore igen!