Nordkap tur/retur – turen var en gammel drøm om at kører nordpå i en Campervan i et par måneder.
Naturligvis blev turen planlagt til at ramme nogle af fuglenes yngletid, åbningen af vejen over fjeldet til fjeldrævene, samt at ramme Sant Hans hvor solen står højest ved midnat.
I stedet for en dagbog har jeg samlet indtryk og oplevelser i 14 forskelligartede indlæg, genereret på den 8 uger lange til det nordligste af Norge – forsommeren 2025
Turen op gennem Sverige var med ophold ved Lapuglerne og ved Fjeldrævene som jeg havde fundet året før.
Varangerhalvøen var et af de store mål, som det ses af kortet havde jeg en del overnatninger i det område.
Op til Nordkap og hjem over det smukke Lofoten.
1) Lapugler
2) Fjeldræven
3) Varangerhalvøya
4) Sankthans
5) Topskarv og Lunde
6) Lomvie og Alk
7) Forår på fjeldet
8) Den hvide Verden
9) Nordkapp
10) Nærgående Rider
11) Havets dyr
12) Hvaler
13) Fjeldrævens Unger
14) Blåt er godt – i alle nuancer
1) Lapugler
På min tur op gennem Sverige gjorde jeg holdt i Dalarna for at lede efter Lapugler.
Det er en fantastisk fugl, og ret tillidsfuld fugl.
Med et vingefang på 160cm er den stor, når den kommer tæt på. Når man lykkes med at forudsige den bevægelsesmønster, og placerer sig rigtigt – så kan den komme ganske tæt på.
Ungerne er hoppet af reden, og det lykkes at finde en.
Som vi andre har den et øre på hver sit side af hovedet, men den har dem i forskellige højder, så den kan lokalisere lyd mere præcis.
Den kan i flugten lokalisere mus under sneen og slå ned på dem under den første overflyvning – det er da imponerende.
2) Fjeldræven
Jeg havde set frem til at skulle til fjelds i Midtsverige, for at gense fjeldræven fra i fjor.
Det var få dage siden, at vejen over fjeldet var genåbnet efter vinteren. Foråret var i fuld gang. Desværre fik jeg ikke brug for sneskoene, der var ikke så meget sne tilbage som jeg havde håbet på. Det naive håb var, at se fjeldræven i vinterpels, i en helt hvid verden.
Det blev til en delvis hvid verden.
Lige et par bonusbilleder af samme ræv i sidste års sommerpels – og dens hvalpe.
3) Varangerhalvøya
Jeg er nu nået til et af turens mål: Varangerhalvøen.
Et par havørne bød ret hurtig velkommen.
Et modent ægtepar kom ind i deres lille båd, jeg kastede et blik på deres fangst. Det var åbenbart tydeligt at jeg var imponeret over deres fangst af Kongekrapper, så kvinden spurgte om jeg ville have en. “Øhh.. ja tak…men..øhh”
Hun afmonterede benene for mig, og gav dem så til mig.
Må sige, at det blev et kongemåltid 
Hun kunne fortælle, at der var Sauna festival dagen efter.
Hendes fornemmelse var rigtig, og sikke et held…. jeg ville have rigtig godt af et bad.
Badstuen er fra 1860, den fyres op med brænde. Her vinterbader man ikke, men sætter sig ud “bare” ud i vinden ind imellem, for at køle af.
En Rødstrubet Piper kom foran kameraet – altid dejligt med en ny art 
Den elegante Alm Kjove ses på fjeldet, både i den lyse og mørke version.
Hjejlen er udbredt over fjeldene, og åbenbart også helt ud til Ishavet.
Engpiberen og Skærpiberen er ligeledes meget udbredt i fjeldområderne.
Tænker at det må give en nooget røget lugt i huden badefter.
Der er heldigvis kommet skorsten på siden. Brændet varmer sten op, og der pøses ofte vand på.
Omend her er sol, så sidder man ikke ret længe i den hæftige vind fra Ishavet.
4) Sankthans
Jeg havde set frem til en Sant Hans aften, med midnatssolen brændende over et bål…….
Et tungt skydække kom i vejen, så det var ikke værd at opsøge et sted med det flotteste sceneri – her er hvad det blev til
Solen viste sig dog ved midnat for en uge siden.
Det er mig med den blå hat, på kortet.
Det er lidt vildt at tænke, at det er ca. Norges østligste punkt, faktisk mere østlig end Istanbul – og lige så nordlig som Ilulissat i Diskobugten på Grønland…..
5) Topskarv og Lunde
Hornøya er nok turens største hovedmål, den er et absolut Must see sted heroppe.
Det er Norges østligste ø, den huser et fuglefjeld med 100.000 fugle. Man kan syntes at det er mange, men der er tale om en tilbagegang. Øen er naturligvis fredet, der er kun adgang med en 15 min bådtur….som man så også betaler godt for
Livet i en fuglekoloni er intens, der er fugle alle steder hvor de kan bygge en rede. Der er konstant mange fugle i luften, på vej ud på havet, og fugle på vej hjem.
Jeg har tidligere mødt den smukke Topskarv, men har ikke set den med top på før, det har den nemlig kun i yngletiden.
Lunden var her naturligvis også. Jeg så ingen med fisk i næbbet, så de ruger og har ikke fået unger der skal fodres endnu.
Skarvene olierer ikke deres fjer, som “alle” andre fugle gør. Det forbedre skarvens evner til at dykke, men gør at fjerne bliver våde, og derfor efterfølgende skal tørres i vinden.
6) Lomvie og Alk
Jeg havde set frem til at møde Alk, en fugl som jeg ikke tidligere har været tæt på. Ved Runde fuglefjeld kom jeg for sent for et par år siden, de var færdige med at yngle, og var draget tilbage på havet. Dog mødte jeg kort den sidste der var tilbage. Men i år skulle jeg være fremme i rette tid – de skuffede da heller ikke.
Den megen leben i fuglefjeldet trækker også rovfugle til – desværre dog ikke mens jeg var der. Men det kræver konstant opmærksomhed fra fuglene, så når de hviler, er det bare mange små powernaps. De bevæger hovederne mens de sover, formentlig for at se ud som om de ikke sover. (Ligesom vi andre gjorde det i gymnasiet )
De sorte øjne i den sorte fjerdragt er en udfordring for fotografen, det kan være meget vanskeligt at få øjet synligt i billedet. Ofte var det svært at se i søgeren, om fuglen sov, eller øjet bare var i skygge.
Lomvien har jeg tidligere gode oplevelser med, den kan vi bla. også møde i egne farvande.
Her findes dog også et fåtal af arten Polarlomvie, og en del af varianten Ringlomvie – den med briller på.
7) Forår på fjeldet
Foråret er en lang periode på fjeldet, der er store mængder sne der skal smeltes.
Store flader med sne ligger stadig tilbage, langt henne i juni. Vandstranden i elvene er høj, men det er tydeligt, at den har været endnu højere. Arealerne er store, det bliver virkelig enorme vandmængder der vil ned fra fjeldet.
Den skønne kombination af Sne, Sol og forår har inspireret fotografen.
8) Den hvide Verden
Sneen, solen og kontrasterne – det er jo svært ikke at lege med, når man ligger derude…
9) Nordkapp
Landevejen er sluppet op, “Rejsen mod Nord” må fortsætte mod syd og vest.
Havde ikke de store forventninger til selve Nordkapp – havde egentlig bare tænkt det som et turisthelvede.
Det var da også ganske dyrt at parkere og få adgang til centeret – hvor man kunne købe sin kaffe og besøge en mega souvenirer shop
Jeg blev dog overrasket – stedet gjorde noget ved mig, jeg blev hængende et døgn. Sad bla. på en klippeafsats i læ, nød solen og lod tankerne vandre…det havde jeg godt af
Globussen markerer Nordkapp, og den skal man jo fotografere, når man er her, den 307m høje klippe er en del af oplevelsen.
Jeg prøvede da også på lidt forskellige måder – se tekst på billederne.
Det lokkede mig afsted igen, og det er en af dem der her giver sollyset den specielle effekt..
10) Nærgående Rider
Rider er en mågefugl som yngler i kolonier. Danmarks eneste fuglefjeld er Bulbjerg som hvert år huser en koloni af Rider.
Et godt sted til en koloni skal både byde på redepladser og på fødemuligheder tæt på.
Når der ikke lige er klipper til rådighed, så tager Riderne hvad der byder sig. Der er en del forladte bygninger der er flyttet ind i, men der er altså mange beboede bygninger der bruger.
Jeg tænker, at der i det lille samfund er forskellige holdninger til fuglene:-)
Nogen har ophængt vandrette trælister i to snore 15cm over vindueskarmen / sålbænken – de skulle så gynge i vinden og genere fuglene, men de bygger bare deres rede 20cm høj, så gynger listerne bare ind i selve reden – og fuglen flytter ind alligevel
11) Havets dyr
Heroppe i nord er stort set alt liv afhængigt af havet.
Det lykkes mig at finde en odder i klipperne, men vi fik øjenkontakt, så den tog straks til havs.
Jeg fulgte den i kikkerten, og efter et stykke tid fangede den en stor fladfisk, som den ville på land for at spise.
Jeg sneg mig ud af bilens sidedør, kravlede frem til skråningen, og lod mig glide ned mod vandkanten for at være mest muligt i øjenhøjde når den kom ind.
Jeg valgte at tage en overnatning på stedet, placerede bilen så jeg kunne side bedst muligt i forhold til morgenlyset…. men ak – odderen kom ikke tilbage den morgen
Hvidnæse er ikke ualmindelig heroppe, jeg var da også heldig at en lille flok jagede langs kysten – og at de havde valgt en kyst hvor der var en landevej. Det blev ud og ind af bilen nogle gange for at følge dem. Det er ret imponerende hvor hurtig de kommer frem.
Sæler er her naturligvis også. Gråsælen var så uhøflige at dukke op under min madlavning, som så gik lidt i ged
12) Hvaler
Ved Vesterålen, nord for Lofoden, ligger Andenes. Her falder vanddybden til 200m, men kontinentalsoklen gennemskæres af en smal kløft med dybder til mere end 2000m.
Strømforholdene presser næringsholdig vand fra dybhavet op i de øvre vandlag. Det kan give stor produktion af Krill, og dermed grundlag for en rig fødekæden.
Afhængigt af årstiden dukker der forskellige hvalarter op for at spise.
Jeg fik valgt en dag med perfekte vejrforhold, og var heldig at se både Spækhugger og Grindehvaler. Det er en unormal kombination, da Spækhuggere godt kan have Grindekalve på menuen.
De forskellige lysforhold på billederne fremkommer ved de forskellige retninger og tidspunkter jeg fotograferer i forhold til solen.
Vi sejlede langs flokkene af Spækhuggere, men de krydsede lidt rund om os.
Vi havde en forsker med ombord, hun tager billeder af Spækhuggerenes rygfinner for at kunne identificere de enkelte individer. Hun ville derfor have alle billeder fra hvalernes venstre side, så jeg måtte derfor råbe op en gang imellem, for at få billeder med klipperne i baggrunden
Bemærk testen ved billederne
Bemærk hvordan vandet presses op over hovedet, og sænker sig langs siden af kroppen…….
– Det er nøjagtigt det samme som vi gør i kajakkerne, kalvenes effekt er bare meget større, da de jo er helt neddykkede.
13) Fjeldrævens unger
Er nu nået ned i Midtsverige, det, der var det nordligste sted på min tur sidste år.
Sidste år hvor jeg kom hertil fra syd, var jeg benovet over hvor lyst her var om natten. Nu, hvor jeg kommer fra nord, mærker jeg tydeligt, at nattelyset tager af på turen herned ad.
Men egentlig mørke, har jeg ikke set i 6 – 7 uger.
De sidste 2 dage har jeg besøgt fjeldrævene, de samme som på vejen op, og som sidste år.
Jeg var der hhv. 4 og 5 timer, men desværre dukkede forældrene ikke op. Det gjorde til gengæld hvalpene, der var 5 mørke og 4 lyse.
Et kuld på 9 er meget flot, sidste år var der “kun” 5 hvalpe.
Det er 26 dage senere end i fjor, at jeg besøger dem i år, de er tydeligvis også større.
Hvalpen er tydeligvis mindre end dem fra i år – da billedet er taget 26 dage tidligere på året.
14) Blåt er godt – i alle nuancer
De blå nuancer er mange, både i havet og i himlen.
Da jeg var heroppe i januar syntes jeg, at jeg havde indfanget den turkis farve, men nu hvor solen står højere og lyser kraftigere er farven mere mættet.
Koral- og kvartssand i det klare vand giver de smukke turkis farver.
Det samme skete også på sidste års tur. Må konstatere, at på begge biler lukker bildørene tæt……
