
Indholdsfortegnelse
1) Storke
2) Flipper
3) Livet på havet
4) Gråsejlere
5) Biæder
6) Naturbrande
7) På store vinger
8) Blåt er godt – i alle nuancer
9) Street
10) Flamingoer og saltudvinding
11) På små vinger
12) På mellemstore vinger
13) Street: Folk på arbejde
14) Landskaber mv…
15) Livet ombord
1) Storke
I år drejede jeg til højre ad motorvejen ved Skanderborg – og vupdi, nu kører jeg rundt i Portugal.
En af de fugle jeg først bemærker er storkene.
I Danmark er vi helt oppe at køre, når der er storke. I store områder i Portugal er storkene vidt udbredt.
For 30 år siden var her kun 1000 par, men efter fredninger er bestanden steget voldsomt. Rederne genbruges og udbygges år for år, de er fredede og må ikke fjernes – uanset hvor de er.
Jeg har set reder kun et par meter over jorden og til store højder, skorstene kirketårne og klipper. Mig bekendt er Portugal det eneste sted hvor Hvid Stork yngler på klipper.
Klimaforandringerne har fået storkene til at blive i Portugal om vinteren. De farefulde rejser til Afrika er således heller ikke med til at reducere i bestanden mere.







I undersiden af den grove grenstruktur, ses det ofte, at Spansk Spurv bygger sin rede.

Kald mig bare gammeldags – men jeg syntes det tager lidt af idyllen når plastik indgår som byggemateriale.

Nej, det er ikke en cykel – det er oprullede kabler der hænger under reden 😉

Og det er jo vel at bemærke – fredede reder 🙂




2) Flipper
En bådtur ved Portugals sydkyst gav en oplevelse med min gamle TV helt: Flipper!
Øresvin – er deres rette navn. De jagede i flokke på 30 – 40 individer.
Kalvene fra i år et ikke ret gamle, det ses tydeligt i deres måde at svømme på. Kalvene ligger altid ved siden af moderen og udnytter hendes trykbølge for at spare energi: Men det kræver meget, og lang læring at ligge præcist og svømme synkront.
(Vi kender det fra kajakroning, når vi ligger “på hænger” af hinanden. Hvor vi kun ligger på overfladen, så arbejder delfinerne med 3 dimensioner 🙂
Jeg ved ikke hvor gamle kalvene er, men allerede ved fødslen kan de være op til 1,4m lange, de voksne er op til 4m.



Vi må opholde os 30min ved en flok, hvorefter vi skal trække væk og give dem ro.




Bemærk at udåndingen starter inden den når overfladen.

Den har fuld føling med hvor den er i forhold til overfladen.

3) Livet på havet
Almindlig Delfin er markant mindre end øresvin. Med op til 2,5m, er de ca. 1,5m mindre end Øresvinet.
De jager i større flokke, så der kan være mange munde at mætte. De kan svømme op til 60km/timen – det er jo helt vildt. Det er SÅ fascinerende at se dem glide ud og ind i vandet, og ikke mindst under vandet tæt på båden, hvor man fornemmer kraft og elegance.
Atlantisk Skråpe er en stormfugl, som lever sit primære liv på vingerne ude over havet. Den er vant til vinden og til at udnytte den. Selv i storme kan den krydse op mod vinden, stort set uden at baske med vingerne. Den udnytter forskellen på vindhastigheden i bølgedalene og over bølgekammene.
Smukt er det at se dem glide langs bølgerne, helt tæt ved vandoverfladen.










Yderlig anvender den rørene, når den udskiller salt fra kroppen.

4) Gråsejlere
Aldrig har jeg set så mange mursejlere.
De vælter rundt på byernes torve og i gaderne i store flokke, deres kald giver genlyd i de smalle gader.
De mange gamle bygning i Portugal som ikke er højisoleret og tætnet, giver mursejlerne rigtig mange redemuligheder.
(Det er jo redemulighederne der begrænser dem i Danmark.)
Ikke nok med mursejlere, men her lever også dens slægtning: Gråsejleren.
Det er skønt at se dem bo i et “mere oprindeligt miljø” – på lodrette klippevægge.
Dejligt at se og høre dem, men må efter 4 uger på farten erkende, at jeg savner “mine egne” derhjemme






5) Biæder
Naturligvis skulle jeg opsøge de flotte biædere i Portugal.
De er mest aktive midt på dagen, fordi de større insekter er aktive i varmen. Det betyder også at fotografen er udfordret. Varmedis giver “flimmer” og ødelægger skarpheden, det kan være et stort problem, som har ødelagt mange ellers gode billeder. Eneste middel er at komme så tæt på som muligt.
Biæderne bor i kolonier hvor de graver dybe huller i jorden.
De er ventende jægere, de sidder på en udsigtspost og venter til der kommer større insekter forbi – så flyver de ud og fanger dem.
Ved at slå og gnide bier og hvepse mod en hård genstand fjernes giftbrodden inden insektet spises








6) Naturbrande
Vi hører det jo efterhånden hvert år, at der opstår naturbrande forskellige steder.
Portugal er et af de steder. Vi hører at der kan være mange hektar der bliver ramt, men det er svært at forholde sig til.
Den er den gal igen, det brænder lige nu omkring Cercosa.
Jeg har kørt i bjergene i et nærliggende område. Der har tilsyneladende været en naturbrand indenfor de sidste par år. Det voldsom trist at se de enorme områder. Gennem flere timers kørsel var det det samme syn.
Eukalyptustræer anvendes primært til papirproduktion, de dyrkes i meget store plantager på bjergskråningerne. Træerne udtørrer jorden, og deres indhold af æteriske olier gør dem temmelig brandfarlige.
Man er begyndt at etablere brandbælter. Bælter som består af en bred vifte af hjemmehørende træer som ikke udtørrer jorden så voldsomt. Man kan ikke alene undgå branden, men ligefrem stoppe brande, blot ved at benytte naturlig vegetation.
Det er jo tankevækkende!
Menneskers indblanding i naturen har ofte uventet konsekvenser.







7) På store vinger
Sydens sol byder på mange store fugle, men de er rigtig gode til at holde afstand.
Stortrappen var et af mine mål. Den spanske slette er stor og varm, men det lykkes at finde den, dog kun på stor afstand. Det er en af verdens tungest flyvende fugle. Til at bære de op til 18 kg, har hannen et vingefang på 2,4m. Hunnen er dog væsentlig mindre.
Stortrappen er truet, så man hjælper den. Jeg mødte et sted hvor der var en fugl i fangeskab, hvilket gav mulighed for at se den helt tæt på.
Spansk Kejserørn er en af de mest sjældne rovfugle i verden. Der har været et stort hjælpeprogram i gang, bestanden er nu på ca. 840 par. Hjælpen har bla. bestået i udsætning af kaniner, som er deres primære fødekilde.
De helt store fugle havde jeg ikke så meget held med. Skæggribben stod højt på ønskelisten med udeblev.
Gåsegribbene er talrige hernede, men jeg har før været meget tættere på, så der må jeg henvise til andet steds på min hjemmeside. Her ses også Munkegrib og Ådselsgrib mm:
https://www.perhallum.dk/2022/05/extremadura-spaninen-2022/












8) Blåt er godt – i alle nuancer
Traditionen tro, ligesom sidste år skal vi lige have et opslag med blåt tema.
Havde håbet at kunne supplere med både Blå Glente og Blådrossel – Blådroslen får I på trods af billedekvaliten alligevel




Jacaranda træ hedder de.







9) Street
I få lige en lille pose blandede Street billeder fra Portugal.









10) Flamingoer og saltudvinding
Det flade område ved Aveiro-lagunen i Portugal laves der saltudvinding som i gamle dage.
Anlæggene består af mange jordbassiner. Vandes lukkes ind i de øverste bassiner ved højvande, sol og vind fordamper en del af vandet,. Saltkoncentrationen stiger og koncentratet ledes gennem små jordkanaler videre til mindre og mindre bassiner. Krystalliseringsbassinerne er meget lavvandede.
Det ser ud som om det kræver en del arbejde, alene at vedligeholde jordbassiner og kanaler. Det er jo kun et sommer erhverv – jeg gav 1€ for et kg – så der skal laves meget for at få en årsindtægt.
Flamingoerne nyder godt af saltbassinerne.
De krebsdyr og alger de lever trives godt i det varme og saltholdige vand. Fisk som ellers ville spise af krebsdyrene kan ikke leve i de forhøjede saltkoncentrationer.
Flamingoernes lyserøde farve kommer fra krebsdyrene, men der er ikke krebsdyr nok til at fuldfarve flamingoerne.



Når man har så lange ben, er man jo også nød til at have en lang hals….








11) På små vinger
Nu bliver det lidt fuglenørdet, men I skal lige have lov at nyde rigdommen af småfugle – ja, i det mindste dem jeg lykkedes med at få i fotoafstand i Portugal.
Med undtagelse af uglen, er de alle spurvefugle.

Den sidder faktisk og overbeglor mig – mens jeg tager et brusebad i det fri.

















12) På mellemstore vinger
Ja, mere fuglenørderi fra Portugal, billeder af arter jeg finder interessante.

Lidt forvirrende – det er jo en Kohejre



Nej den har ikke hyberfleksible knæ – vi ser det normalt som deres knæ, men det er faktisk dens fodled den bøjer her.

De talte om netop denne vandrefalk i TV udsendelsen “Pragtfulde Portugal” – men de fandt den ikke. Men så kun storkerederne, som jeg beskrev i “Rejsen mod syd – Opslag 1”












13) Street: Folk på arbejde
I tog godt imod street billeder sidste gang, så her kommer lidt flere. Denne gang med temaet: Folk på arbejde!
Omend flere er fanget i pauserne 🙂

står der på skiltet



Om natten blev de drevet i indhegninger, og så blev der sat hunde ind, for at værne fårene mod evt. ulve.







14) Landskab mv…
En billedserie fra steder der har gjort indtryk under min Portugaltur





Højvandet er hastigt på vej ind. Et stort udbud af livreddere spærrer strandafsnit af for at undgå at strandgæsterne fanges i lommer mellem klipperne..
Jeg måtte af med bukserne, for at holde dem tørre på tilbagevejen

Den kraftige vind pisker vandet op i en tåge.









En tradition fra dengang hvor duer udgjorde en væsentlig del af husholdningen, dels til levering af kød, men også gødning til landbrugs- og vinmarkerne.

Bymuren værner både mod ubudne gæster og mod havet. Tidevands forskellene er typisk 11 – 12m

Meget flotte granitbygningsværker

Tidevandsforskellen her er normalt 10 – 12m – og kan være op til 15m.
Det er sygt meget vand der skal løbe ind over de tørre sandbanker.
En myte siger at vande kommer så hurtigt som en galopperende hest. Det sku være en overdrivelse, men man skal løbe for at holde sig tørskoet.
15) Livet ombord
Det var lidt sent jeg kom afsted mod Portugal, men kunne ikke komme afsted tidligere.
Dels ville de store fuglesteder være delvist forladte, dels ville varme kunne udfordre mig. Jeg besluttede at køre mod syd indtil varmen blev for meget, og så vende om. Situationen skiftede, da det viste sig, at der lå et kæmpe hedebølgeområde og spærrede vejen mod nord.
Havde tænkt mig at jeg ville have en kort samtale med Jonas Vingegård i Pau i Fankrig (nok en envejssamtale..) Men de lovede 40 grader, så det aflyste jeg.
Jeg har primært holdt mig til kystområderne hvor der er en del pålandsvind, og temperaturene har været tålelige.
Op gennem det varmeprægede Frankrig – var jeg i “kom hjem” mode, og med temperaturer på 38 grader blev det et langt ridt uden stop, frem til kysten ved Saint-Malo.


Et billede pr overnatning, der er dog flere ret tæt og oven i hinanden



Når fundaments stenene i bunden af muren rager længest ud, så er man udfordret.
Der var flere gange, at det ikke kun var varmen der gav sved på panden.


Fik senere udskiftet glasset

Var kørt langt ind ad en markvej, og troede jeg var alene.
Med bagende sol og bar figur fik jeg et tiltrængt brusebad.
Men kirkeuglen – fra Opslag 11 – sad og stirrede på mig

Virkelig pragtfuldt badested her.



En kunst de lokale mestrede – de var normalt altid kommet først




En god opgradering fra de oprindelige hvor der kunne måtte tappes 75Ah

Jeg skulle gennem Porto senere på ugen. Det lykkes at få et værksted i til at fremskaffe en ny pumpe, så jeg kunne køre forbi for at hente den

Det lykkes at få vand i hanen igen – hvilken luksus!





De undlader bare at montere et….