På rejse – PerHallum.dk

Runde- og Dovrefjeld

Når vejrguderne smiler over Norge, så er det et af det smukkeste lande jeg kender.
På denne tur startede vi ud med det skønneste vejr ved fuglefjellet Runde.
Den efterfølgende tur ind i landet mod Dovrefjell, gik over Geiranger hvor vejret skiftede til periodevis tæt tåge.

Landskaber mv.

Lunderne på Runde

De fleste Lunder er færdige med at fodre ungerne på rederne sidst i juli. Forældrene sulter derefter ungerne ud af hullerne. Efter en uge er de motiverede til at komme ud, og til at tage springet mod havet.
Kun få fugle flyver stadig ind med fisk under vores besøg.

En Lunde flyver fint – både over og under vandet, men landingerne på klipperne er ofte noget kluntede. Det ved de tilsyneladende godt. De sidder og kigger på hinanden, for at se hvordan landingerne går.

Skønt er det at følge dem gennem dagens sidste timer, hvor lyset bliver mere og mere gyldent.

Det øvrige fugleliv

Nærheden af havet og de beskyttende klipper giver grundlag for meget fugleliv. Også arter som ernærer sig via havfuglene yngler her. Her er bla. Havørn som tager løs af havfuglene.
Storkjoven har også fundet sig tilrette. Den har sin rede i græsset på det flade højfjeld. Storkjoven stresser de andre havfugle, jager og generer dem, til de gylpe deres bytte op – det snupper den så i luften. Under luftduellerne prikker den sine ofre under næbet – på samme måde som fuglens unger ville have gjort – det udløser gylperefleksen, og så er der mad til Storkjoven.
Selv en fantastisk flyver som Sulen, magter Storkjoven at udmanøvrere i luften – det er imponerende !
Alkene var færdige med deres yngelpleje, under vores besøg, var de taget til havs – men efter flere sejladser lykkedes det dog at finde én enkelt på vandet.
Topskarven har også en koloni på Runde. Desværre viser den kun sin top i forbindelse med parringsritualerne.
Lomvierne sad stadig på klipperne i deres hvide verden.
Sulen viste sine evner som kunstner, ved at male sine hvide striber på den rustikke klippe.
Tranen, Hjejlen, Blåhalsungen og Løvsangeren er fra området ved Dovrefjeld.

Dyrlivet

Moskusokse var et af målene for turen til Dovrefjeld.
De går højt til fjelds og spredt ud over det store Dovrefjeld. Rygsækken blev pakket med kun det nødvendigeste inden opstigningen, der startede først på dagen. Jeg kom til at sande, at fjeldet er stort. Det blev en lang dag – men det lykkedes dog at lokalisere og indhente en lille flok på 3 stk.
Kronhjorten overraskede os ved dens tilstedeværelse på Runde – som jo er en forholdsvis lille ø.

Vinter på Færørene

Da datteren tog børnebørnene med til Færørene for en periode på 9 måneder, var det oplagt at tage på besøg et par gange udenfor “sæsonen”.
Det var en meget positiv oplevelse, at det land, som jeg forventede kun var attraktiv for mig om sommeren, også kan være ekstrem flot om vinteren.
Meget milde og stille dage blev pludselig vekslet til vinter. Med øernes placering midt i Atlanterhavet er der normalt ikke tale om lange kuldeperioder, men når de kolde vinde fra nord rammer, så kan de ramme hårdt og udløse sne på fjeldene.
Vinteren 2021-22 var usædvanlig på Færøerne. Den bød faktisk på mere sne end vinteren gjorde i Danmark.
Under en bidende kold stiv kuling, fik jeg bekræftet, at scenerierne på Færøerne kan skifte på få minutter.

Slagtning

De mange grønne bjergsider udnyttes til fåreavl, hvor dyrene stort set passer sig selv hele sommeren. I oktober gennes dyrene sammen for bla at få et dyrlægetjek, og for at udvælge hvilke der skal slagtes.
Fåreavlerne indkalder venner og bekendte til at hjælpe til med til arbejdet. På den måde får de også mulighed for at få del i det attraktive kød.
Kødet ophænges efter slagtningen i tørrehuse, hvor det lufttørres. Over alt ses bygninger med spalter mellem brædderne, hvor familiens kød hænger. Kødet fermenterer og giver en smag som er unik for færørene.
I mange fjorde ses havbrug, her er der en stor produktion af laks, som er blevet en stor export vare fra Færørene. Både driften af de mange laksebure, indfangningen og slagtningen foregår meget organiseret og effektivt.

Fugle

Der blev naturligvis også spottet efter fugle under besøgene på Færørene.
De mange havfugle som yngler på Færørene, lever deres liv på havet. De er kun på land i yngleperioden.
Det kan lige give anledning til nogle overraskelser, når man ser en “ny art” – som så viser sig blot at være en, der er klædt i en ukendt vinterdragt. Jeg må erkende at en Tejst fik mig helt op på mærkerne…
Også Lomvien kan snyde – men den havde snydt mig tidligere !

En helt fantastisk stemning den 5. april, hvor en lille bygd, badet i forårssol blev invaderet af en meget snakkesalig stæreflok. Der blev foråret meget nærværende.

Island

En tur i den sydvestlige del og sydlige kyst på Island 2019 viste et rigt varieret landskab. Landbrugsarealerne består primært af mørke grønne græsmarker til får og heste, naturen byder på store områder som er golde eller kun har sparsomt mulddække. Blomstrende blå lupin sås i store områder, hvilket overraskede lidt, men som bælgplante er den jo “selvforsynende” med kvælstof og dermed en god pionerplante.
Rå bjergvægge præger indtrykket rigtig mange steder, og langs sydkysten sås snebelagte fjeldtoppe og de store gletsjere. Europas største gletsjer Vatnajökull er lidt større end Sjælland. Det 400m tykke islag forgrener sig mellem bjergene og flyder mod lavereliggende områder hvor det brækker af i store isskosser.
Imponerende var det også at mærke den kraftige vind som faldt ned fra gletsjerne, jeg måtte lægge mig ned for at holde kameraet stille nok, til at indfange en lokal hjejle.

Gallerierne herunder er opdelt i hhv. fugle og landskaber. Klik dem op og se billederne i stort.

Landskaber mv.

Fugle

Fuglelivet var allestedsnærværende i begyndelsen af juni. Strandskade og Havterne sås over alt, og Mallemuk var den altdominerende fugl ved kysterne. Strømand og Islom var “must have” på Island, og det lykkes også at opspore dem, omend oplevelsen af Islommen var yderst kort. Lunderne var ikke så langt i deres ynglesæson, de sås kun trækkende ind fra havet om aftenen.

Hanekamp

I Filippinerne er den 6000 år gamle hanekampsport lovlig. “Sporten” foregår i over 2500 arenaer rundt i hele landet, den koster omkring 30 millioner haner livet hvert år.
Filippinerne er meget glade for deres kokke, og tydeligvis stolte af deres avlsarbejder. Kokkene nusses og plejes. Drømmen om ære og en ekstra fortjeneste får grobund.

Kokkene med line om benet, ses mange steder og vidner om at her bor en træner.

Opdrætterne er meget engageret i deres kokke. Der udføres et omfattende avlsarbejde og kokkenes kampteknikker trænes.
Som i mange andre sportsgrene snydes der også her – kokkene “pumpes” med steroider. Lidt smertestillende inden kampen kan også hjælpe lidt på vej….

Efter lang tids træning er alvorens time kommet – det er søndag eftermiddag, hvor kampene skal stå. Trænerne viser stolte deres dyr frem, når de møder op til dagens kampe. Kampene skal sættes op – der skal findes haner som er egnet, og villige, til at kæmpe mod hinanden.

Når kokke slås anvender de næbet til at hakke med, men deres vigtigste våben er sporene. Sporene er som en ekstra klo på benet, den vokser sig længere og længere gennem livet, og kan udgøre et kraftigt stikvåben.
Kokkene der anvendes som hanekampe bliver ofte ikke så gamle, og da man ønsker en utvetydig sejrherre monterer man en kniv på hanernes ene ben.

Når kampen er aftalt klargøres hanerne, knivene surres fast på benet

Det tjekkes at de er villige til at kæmpe mod den udvalgte modstander – det er de to her tilsyneladende.

For at sikre en yderlig ophidselse mellem hanerne, får de lov enkeltvis, at give den anden et hak i halsen mens den er fikseret

Når hanerne er klar, starter væddemålene. Gennem høje råb og håndtegn bydes der på kampens udfald

Hanerne slippes løs – kampen er i gang

Hanerne kæmper indædt, aggressivt og længe

Det handler i bund og grund primært om at få den kunstige spore i spil.
Det må dog føles uvant pludselig at have en lang spore at arbejde med….

Efter for lang passivitet i kampen, tester dommeren kampviljen hos de udmattede kokke – den er væk – hanen i højre side er døende.

Hanen har har tydeligvis ikke længere interesse blandt publikum – den tabte…

Omend vejen hjem, nok føles lidt tung oven på nederlaget- så bliver konen sikkert glad over, at der er lidt at putte i gryden. Og på den måde kommer de mange “vitaminer” den er fodret med, til gavn igen!!

Gevinsterne skal udbetales til de heldige – en tydelig tilfreds vinder her.

Mange penge bytter hænder på sådan en søndag eftermiddag.

Når mændene er samlet og ophidset – og måske er kommet til penge – er der en chance for kvinder og børn, til at lave en lille ekstra indtægt

Klik galleriet her op i stor størrelse

Glenterne på bjerget

Der var jævnligt rovfugle i luften, på vores tur til Ko Lanta i Thailand. Nogle kaldte dem Ørne andre sågar Havørne, men jeg kunne nu godt se at det måtte være en art Glenter. Det viste sig da også at være rigtigt – det var Brahmin Glenter – en rigtig flot fugl.

En gåtur i junglen afslørede tilfældigvis en lille åben plads på klipperne, hvor der holdt Brahmin Glenter til. Stedet havde rindende fersk vand og der var flere efterladenskaber som viste at fuglene brugte pladsen.

Opdagelsen rykkede naturligvis meget i min indre fotograf, men jeg var jo ikke på fotorejse og havde derfor ikke udstyr med til det rigtige setup. Men muligheden måtte udnyttes – der måtte improviseres.
Jeg havde dog hverken materialer eller værktøj….. men hotellet havde mørkegrønne badehåndklæder…… og den lokale skrædder havde nål og tråd. Jeg satte mig til at sy 3 badehåndklæder sammen. De kunne danne et sammenhængende tæppe som kunne skjule mig.
Jeg fik samlet lidt småfisk sammen, pakkede en rygsæk og begav mig en morgen op ad bjerget igen. En lille medbragt lommekniv, gav mulighed for at samle nogle slyngplanter sammen under kravleturen op på bjerget. De kunne flettes sammen som et reb, der skulle jo være lidt materialer at bygge et interimistisk skjul med.
Vel fremme blev scenen analyseret og fuglenes forventede adfærd blev udtænkt – i forhold til det, og til de forhånden værende muligheder, blev det bedst egnede sted til et skjul fundet.
Nogle grene blev bøjet ned og bundet sammen, håndklæderne blev lagt ud, og blev tildækket med blade og smågrene. Oppe i træerne var der et par flotte grene, hvor det vil tage sig godt, hvis en fugl satte sig på dem. Jeg skar derfor lidt smågrene og blade væk, så der var frit udsyn til disse udvalgte grene.

Det er et absolut “must” at kameraet er fikseret, da de mindste bevægelser ville afsløre mit skjult. Da jeg ikke havde medbragt stativ til kameraet på rejsen, måtte jeg hænge kameraet med mit 70-200 mm objektiv op i et “reb” fra grenene i skjulet. Et tørklæde lukkede af for indgangen til skjulet. Småfiskene var lagt ud på klipperne, og så var det bare at vente og håbe.

Tiden gik og solen steg højere op på himlen, temperaturen var i skyggen normalt ca. 35 gradere – hvad den var under håndklæderne ved jeg ikke, men den føltes meget høj, og det føltes som om den blev ved med at stige, i de godt 3 timer jeg sad sammenkrøllet derinde.

Fuglene kom efter et par timer, jeg kunne ikke kigge op mod himlen, men kunne se deres skygger på klipperne når de kredsede henover stedet. De satte sig i træerne rundt om mig og “skreg” – de vidste godt, at der var noget på færde.

Den udlagte madding bliver hentet under nogle hurtige forbiflyvninger, desværre fik jeg ingen forvarsel om indflyvningerne, fordi mit synsfelt var lille. Jeg så dem først når de var helt fremme, så det var meget vanskeligt at “skyde” på dem. Det lykkedes dog at ramme et par stykker ved at zoome ud til 70mm og øge blænden, men super skarpe skud blev det desværre ikke til.

Jeg har før oplevet glenter gribe bytte i flugten, og vidste at de er eminent gode til det – derfor havde jeg stukket nogle bambusgrene gennem nogle af maddingstykkerne, for at få dem til at sætte sig på klippen.
Men, de vil ikke ned…

Der var tydelig uro i flokken. Og ganske som jeg håbede på, så kommer der på et tidspunkt en uforsigtig ungfugl, som følte tryghed i de andres tilstedeværelse, og kortvarigt har klørene på klippen.

Da der ikke hændte ungfuglen noget, forsøger en af de voksne fugle sig også på klippen – helt tæt ved skjulet. Nu kan jeg enten vælge at satse på, at den kan signalere til de øvrige, at der ingen fare er, så der er flere som tør komme ned – eller jeg kan tage det sikre motiv nu!
Jeg er ved at være mør, og vælger derfor at satse på den.

Et klik fra kameraet får den til at strække hals og stirre dybt ind i objektivet – hurtigt efterfulgt af næste klik, som straks sender den til vejrs

Det viste sig at være godt, at jeg havde ryddet udsigten til de store grene – der blev et par billeder af dem, som jeg er godt tilfredse med! Billeder som jeg syntes viser, at Brahmin Glenten er rigtig flot fugl.

Du kan finde alle mine Glente og Brahmin Glente billeder her: Fugleart albums