Guldmedalje ! Jeg har vundet guldmedalje i naturkategorien ved fotokonkurrencen “Den nationale” 2017 Konkurrencen afvikles hvert Ã¥r af Selskabet for Danske fotografer (SDF), den betragtes som det uofficielle danmarksmesterskab. Jeg er sÃ¥ledes danmarksmesters i naturfotografering 2017.
Jeg kan tilbyde billedet printet i alle størrelser. Billedkvaliteten egner sig til store forstørrelser. Motivet og farverne giver et roligt udtryk i store formater selv på mindre vægge. Print udføres af et professionelt firma som leverer højkvalitets print. Typisk printes på 3mm Alu-plade eller lærrede.
Overvejer du et print af et billede kan du sende mig en mail, så aftaler vi hvordan og hvorledes. det gælder naturligvis alle billeder på hjemmesiden, men se de forslag jeg har udvalgt: Print til din væg
Her ses print p̴ 3mm alu-plade i hhv. 60 Р90 og 120 cm
Jeg har haft fornøjelsen at levere billeder som skal bruges som julegaver – en herlig ting at have styr pÃ¥ allerede her i oktober 🙂
Den norske kyst nord for Tronhjem bestÃ¥r af store og smÃ¥ klippeøer i mange forgrenede fjordsystemer. OmrÃ¥det er et paradis for havørne – derfor var jeg deroppe med min datter i sommeren 2017. I en lille bÃ¥d pÃ¥ morgen- og aftenture opsøgte vi havørnenes opholdssteder. Det er en stor oplevelse at opleve disse store og prægtige fugle pÃ¥ nær hold
Omend havørnene er de største, sÃ¥ mÃ¥ de hele tiden være pÃ¥ vagt mod mobning. En Svartbag – med et vingefang pÃ¥ 1,4m – kan give et ganske alvorligt hak, som ikke kan ignorere
Havørnen mÃ¥ om pÃ¥ ryggen for at afvise Svartbagen – en ganske imponerende luftakrobatik
Omend det ikke bliver til et “gok i nøden” her, sÃ¥ mÃ¥ der dog ofres nogle nakkefjer…..
Vi andre m̴tte ogs̴ lide under for norsk mobning Рomend det var en mere fredelig en fra denne elgtyr.
Jeg satte mig et mÃ¥l for 3 Ã¥r siden – at jeg ville have et billede, af en svømmende kronhjort. Et mÃ¥l der skulle vise sig at give rigtig mange udfordringer, og tage rigtig meget tid! Rigtig meget tid er i de 3 Ã¥r gÃ¥et med at finde et sted hvor motivet kunne findes, og med søgninger efter spor. Endelig er det vigtigt, at finde ud af, om der er nogle rytmer eller specielle forhold som kan øge chancerne for at møde motivet. Det handler naturligvis om, at nÃ¥r jeg er pÃ¥ plads, sÃ¥ skal der være en “rimelig” sandsynlighed for at motivet optræder. Hvad der er “rimeligt”, afhænger naturligvis af motivets karakter – og i dette tilfælde mÃ¥ der forventes “nogen ventetid” !
Efter megen kortlægning og research på land, kom turen til at gå i vandet og observere ! Morgenturene starter meget tidligt, de involverer ofte en lille tur i kano for at nå frem. Jeg tager opstilling mens det stadig er helt mørkt, så kan der nå at falde fuldstændig ro over området i god tid inden, der er lys nok til at kameraet kan fokusere.
Det er blevet til rigtig mange morgener gennem tiden, men det er en lækker oplevelse at stå ude i søen og mærke dagen starte.
En fiskehejre kommer ind til landing i ventetiden
Der er meget andet liv som vÃ¥gner, forskellige fugle høres og ses rundt omkring mig, bla. isfugl suser “ofte” tæt forbi. Jeg har flere gange hørt en odder, og har haft den sÃ¥ tæt pÃ¥ som 2 m, et herligt syn. Egernene over mig har jeg sÃ¥gar mistænkt for at smide bog ned over mig med vilje.
Fotografen er på plads. Billedet er taget lige inden hjemturen, hvor lyset er stærkt.
En hin i mørket. Billedet taget ved ISO 6400; 1/160 sek; f/2,8; 300mm
Vejret spiller ogsÃ¥ ind pÃ¥ krondyrenes adfærd, og det er jo afgørende at de er i bevægelse. Jagttrykket i dagene op til, kan ogsÃ¥ være af stor betydning, Den første efterÃ¥rsmorgen 2015 hvor der var rim i græsset – det var op til fuldmÃ¥ne – og vindretningen var rigtig. Det var en morgen med muligheder, jeg begav mig afsted og det skulle vise sig at blive en helt usædvanlig morgen.
Dyrene er ganske rigtig i bevægelse, jeg ser flere hjorte i vandet den morgen. Den første er en helt ung hjort, men den er ude på så stor afstand, at den er dækket af dis, hvilket både dækker motivet, men også vanskeliggør fokuseringen.
En ung spidshjort kommer tæt på
Senere dukker endnu en hjort op, det er en spidshjort – den er flink, den gÃ¥r i vandet lige hvor jeg havde drømt om. Dog tager dog en en uventet retning under svømmeturen, og kommer derfor ikke ud i den del af vandfladen hvor lyset er bedst. Jeg skal dog ikke klage, den svømmer tæt forbi og giver mig et flot motiv inden den hører kameraet og forsvinder.
En ulige 12 ender lidt langt ude i disen
13 minutter senere rumsterer det igen, og lidt efter kan jeg høre plaskelyde. Endnu et dyr er pÃ¥ vej i vandet – det er ogsÃ¥ en hjort, en ulige 12 ender. Den ligger lidt længere ude og er meget indhyldet i dis, men der er nu sÃ¥ lyst, at det kan laves et billede, omend det ikke kan blive helt klart!
Det er nu ved at være godt hen pÃ¥ morgenen, det er ikke særlig sandsynligt at der kommer flere dyr – men beruset af oplevelserne nyder jeg situationen og bliver i stillingen – der kan jo ske hvad som helst sÃ¥dan en herlig morgen. Der er jo nogle forhold som har sat dyrene i bevægelse netop denne morgen. Efter yderlig 20 minutter hører jeg igen noget rumstere, men hører samtidigt mennesker der snakker i nærheden. Ã…hh – vil de da bare holde sig væk lidt endnu. Jeg hører plaskelyde tæt pÃ¥, – et dyr er gÃ¥et i vandet. Lidt senere glider det frem, og viser et kraftigt gevir med 14 ender. Det er den situation jeg har drømt om i 3 Ã¥r: en stor hjort i vandet, lige foran mig, og pÃ¥ et tidspunkt hvor lyset er godt. Nu gælder det om at have “is i maven” – holde igen, og vente til det rette øjeblik for ikke at risikere at ødelægge motivet.
En 14 ender glider frem i vandet foran mig
Det er en stor kraftig hjort som heldigvis er meget selvsikker, så den bliver ikke opskræmt af, at det klikker inde fra busken.
DER VAR DET – jeg fik mit billede !!!
Det er med en dejlig fornemmelse i kroppen, at jeg pakker sammen og drager hjemover. Den dag er begyndt godt – rigtig godt endda……………
Det er en situation som jeg gerne vil mindes, og videreformidle – derfor stillede jeg efterfølgende op til at kunne lave en selfie. Da det jo ogsÃ¥ er lidt specielt, sÃ¥ jeg tog ogsÃ¥ dette billede af opstillingen….
Print til din væg Jeg har haft fornøjelsen af at printe billedet i forskellige størrelser. Det er dejligt at se billedet gør sig godt i storformat. Nok kan stort være imponerende, det er dog vigtigt at det skal passe ind i interiøret. Se nærmere her: Print til din væg
Mursejleren er en fugl som jeg er meget fascineret af. Her er nogle fÃ¥ betragtninger om hvorfor, og et par oplevelser jeg har haft “sammen med den” !
Kendetegn Den kendes let pÃ¥ deres “sejl-silhuet” og sit karakteristiske skrig. Ofte ses den sammen med svaler. Den er en “byfugl” hvor vores bygninger gør det ud for de klipper hvor den oprindeligt finder sine redepladser. Den har fÃ¥et svære vilkÃ¥r, fordi vi renoverer vores bygninger og derved fjerner de revner og sprækker som den ellers har sin rede i.
1. Redekasse I en årrække havde vi et par mursejler boende i en redekasse under tagudhænget. Kassen har et specielt bredt hul, og har en skråstillet forside som skal forhindre andre fugle i at bruge kassen. Jeg har ofte set stære og spurve forsøge at komme ind i kassen, men forgæves fordi forsiden er skrå. Desværre måtte jeg pille kassen ned det år hvor vi lagde nyt tag på huset, så mursejleren blev dermed forvist, og kom ikke tilbage
Ã…ret efter lykkedes det en skovspurv at “knække koden” og bruge redekassen, pÃ¥ trods den skrÃ¥ forside. Mursejlerene kommer sent om forÃ¥ret, de kommer hen i maj – her var skovspurven i fuld gang med at fodre unger i kassen.
2. Redekasseforsøg Jeg vil gerne have et tilbud til mursejlerene, så jeg byggede en ny kasse. Belært af erfaringerne blev fronten 10 grader stejlere denne gang- ambitionerne var store, så den blev indrettet med 3 værelser.
Interessen for den nye kasse var stor – kort efter flyttede en lokal skovspurv ind i stuen til venstre !!!!!
3. Redekasseforsøg Jeg byggede 2 nye kasser den efterfølgende vinter og hang dem op i en anden gavl – fronten var nu yderlig 10 grader stejlere!! Igen var skovspurvene meget interesseret – og magtede at komme ind i kasserne. Jeg spærrede hullerne, og lukkede først op i maj hvor mursejlerene kommer til landet – men der er ikke mange i omrÃ¥det mere, sÃ¥ endnu ingen held..
4. Redekasseforsøg Jeg er lidt træt af skulle rende spærre og Ã¥bne hullerne, sÃ¥ næste vinter byggede jeg endnu 2 kasser. Nu sætter jeg trumf pÃ¥ – jeg laver hullerne i bunden af kasserne. SÃ¥ kan de lære det, ka´ de !! Problemet er nu blot, at hullerne er svære at fÃ¥ øje pÃ¥ for de boligsøgende mursejlere. Kasserne mÃ¥tte derfor placeres højt, de blev hængt op i den tredje gavl. Forventningerne var store til den forestÃ¥ende sæson – spærring af hullerne var jo ikke nødvendig i de nye kasser, sÃ¥ det var bare at vente til maj – og hÃ¥be !!!
Resultatet fremg̴r tydeligt af billederne Рjeg m̴ erkende at slaget er tabt!
Skovspurvene er langt mere adrætte end jeg havde forestillet mig.
Om det er generelt, eller om det er mig der gennem årene har trænet den lokale skovspurve familie ved jeg ikke !!
Mursejleren og katten Mursejleren er en fantastisk flyver, med hastigheder på op til 200 km/t er det imponerende at følge den. Ikke mindst når de kommer tæt på, feks. flyver til redekassen, eller dykker for at drille den lokale kat.
Vores kat var udsat for sÃ¥dan et drilleri, hvor fuglen med stor hastighed dykker ganske tæt pÃ¥ katten. Katten sprang op i luften efter fuglen hver gang. Efter 100 forsøg lykkedes det katten at stikke mursejleren en flad – de faldt til jorden og var begge noget forskrækkede. Hanne sprang ud af vinduet, for at forhindre yderlig kontakt, og jeg løb til for at hjælpe fuglen i luften igen. Et gammelt mundheld siger, at en mursejler pÃ¥ jorden er prisgivet, at den ikke kan komme i luften igen. Det kan jeg herefter afvise – den lettede ligesÃ¥ fint, nok lidt fortumlet og en erfaring rigere!
Mursejleren Mursejlere er konstant i luften, de jager insekter og ses ofte sammen med svaler som jager ligesÃ¥dan. Med et vingefang pÃ¥ 48 cm er de større end svalerne De sidder kun, nÃ¥r de er pÃ¥ rede – ellers flyver de konstant. Gennem smÃ¥ power-nap sover de i luften, de parrer sig sÃ¥gar ogsÃ¥ i luften. De tilbringer vinteren “over” Afrika – altsÃ¥ ikke “i” Afrika ! Det menes at de kan forudsige vejret og planlægge især deres forÃ¥rstræk til at flyve i medvind, de kan tilbagelægge 600 til 800km om dagen. Mursejlerene er truet – de mangler redemuligheder i vores moderne bygninger. Hold øje om du har mursejlere i nærheden – byg en kasse – spær hullet med en klud indtil maj – og hÃ¥b det bedste! De ruger lidt længere end andre smÃ¥fugle, og fodrer ungerne i 6 – 8 uger, sÃ¥ du fÃ¥r fornøjelse af dem meget længere end andre ynglende fugle i haven.
Vide mere Mursejlerne har deres egen hjemmeside, fyldt med informationer og gode rÃ¥d, ikke mindst om redekasser – Mursejlerne.dk PÃ¥ Facebook har siden “Hjælp mursejlerne” mange følgere der fÃ¥r svar pÃ¥ div spørgsmÃ¥l, og der er et væld af opslag om hvad der sker pÃ¥ mursejlerfronten her og i udlandet. Find den her: “Hjælp mursejlerne” OgsÃ¥ i udlandet er interessen for mursejlerne stor, find ogsÃ¥ inspiration her: http://kortlink.dk/q8m4
Fotoserie En lille fotoserie af mursejleren – klik den op i stor !
34 gÃ¥segribbe indtager Danmark, og overrasket alle fugleinteresserede. Først blev der set en enkelt grib pÃ¥ Falster, det var mÃ¥ske en som blev væk fra den flok som dukkede op omkring Ã…lborg. MÃ¥ske uvejr har presset dem herop, mÃ¥ske godt vejr har lokket dem frem – eller mÃ¥ske rygtet om Danmarks verdensrekord i “selvdøde” svin i har lokket dem til 🙂 Da de 34 gÃ¥segribbe slog sig ned i Himmerland, forbarmede en landmand sig over dem, og smed en “selvdød” gris ud til dem. 60 kg gris forsvandt pÃ¥ under 2 timer. Sultne var de tydeligvis oven pÃ¥ den lange rejse, sÃ¥ han gav dem endnu en gris dagen efter. Det udløste et pÃ¥bud fra kommunen, han skulle straks fjerne den. Rygterne vil endda vide, at han er blevet politianmeldt. Utroligt, at nogen vil have en barmhjertig landmand straffet – for at hjælpe dyr !! Han skal nyde stor respekt fra min side !!
Gribbene holdt til pÃ¥ hans tag et par dage – man flyver vel ikke bare videre nÃ¥r man lige har spist et 3 kg rÃ¥ svinekød! Lige sÃ¥ pludselig som de kom – lige sÃ¥ pludselig “forsvandt” de. Mine billeder er fra den sidste formiddag hvor de blev set i Danmark.
En gÃ¥segrib blev skudt i Danmark i 1858 – ellers er der kun set 5 eksemplarer her i landet, og de er alle set efter 1985. Bestanden har været stigende i Sydeuropa, der ses ogsÃ¥ flere i Holland og Belgien. Med sit vingefang pÃ¥ 2,80 m er gÃ¥segribben en eminent svæver, de ligger ofte i meget stor højde – gerne 2 km, og kan sagtens svæve mange hundrede kilometer.
I Spanien og Portugal hvor de fleste europæiske gåsegribbe primært lever, har det været almindeligt at lade døde husdyr ligge i naturen, hvilket jo giver et godt fødegrundlag for bla. gribbene. En EU regel forbød det dog i 2002, hvilket har fået gribbene til at strejfe mere omkring for at finde føde. Det siges at reglen er sløjfet igen, så bestanden formentlig kan opretholdes. I Frankrig har man de sidste 35 år udsat gåsegribbe i naturen, med god succes. Der findes i dag ca. 17.500 par i Spanien og 600 par i Frankrig. (Kilde: DOF)
Der var jævnligt rovfugle i luften, pÃ¥ vores tur til Ko Lanta i Thailand. Nogle kaldte dem Ørne andre sÃ¥gar Havørne, men jeg kunne nu godt se at det mÃ¥tte være en art Glenter. Det viste sig da ogsÃ¥ at være rigtigt – det var Brahmin Glenter – en rigtig flot fugl.
En gåtur i junglen afslørede tilfældigvis en lille åben plads på klipperne, hvor der holdt Brahmin Glenter til. Stedet havde rindende fersk vand og der var flere efterladenskaber som viste at fuglene brugte pladsen.
Opdagelsen rykkede naturligvis meget i min indre fotograf, men jeg var jo ikke pÃ¥ fotorejse og havde derfor ikke udstyr med til det rigtige setup. Men muligheden mÃ¥tte udnyttes – der mÃ¥tte improviseres. Jeg havde dog hverken materialer eller værktøj….. men hotellet havde mørkegrønne badehÃ¥ndklæder…… og den lokale skrædder havde nÃ¥l og trÃ¥d. Jeg satte mig til at sy 3 badehÃ¥ndklæder sammen. De kunne danne et sammenhængende tæppe som kunne skjule mig. Jeg fik samlet lidt smÃ¥fisk sammen, pakkede en rygsæk og begav mig en morgen op ad bjerget igen. En lille medbragt lommekniv, gav mulighed for at samle nogle slyngplanter sammen under kravleturen op pÃ¥ bjerget. De kunne flettes sammen som et reb, der skulle jo være lidt materialer at bygge et interimistisk skjul med. Vel fremme blev scenen analyseret og fuglenes forventede adfærd blev udtænkt – i forhold til det, og til de forhÃ¥nden værende muligheder, blev det bedst egnede sted til et skjul fundet. Nogle grene blev bøjet ned og bundet sammen, hÃ¥ndklæderne blev lagt ud, og blev tildækket med blade og smÃ¥grene. Oppe i træerne var der et par flotte grene, hvor det vil tage sig godt, hvis en fugl satte sig pÃ¥ dem. Jeg skar derfor lidt smÃ¥grene og blade væk, sÃ¥ der var frit udsyn til disse udvalgte grene.
Det er et absolut “must” at kameraet er fikseret, da de mindste bevægelser ville afsløre mit skjult. Da jeg ikke havde medbragt stativ til kameraet pÃ¥ rejsen, mÃ¥tte jeg hænge kameraet med mit 70-200 mm objektiv op i et “reb” fra grenene i skjulet. Et tørklæde lukkede af for indgangen til skjulet. SmÃ¥fiskene var lagt ud pÃ¥ klipperne, og sÃ¥ var det bare at vente og hÃ¥be.
Tiden gik og solen steg højere op pÃ¥ himlen, temperaturen var i skyggen normalt ca. 35 gradere – hvad den var under hÃ¥ndklæderne ved jeg ikke, men den føltes meget høj, og det føltes som om den blev ved med at stige, i de godt 3 timer jeg sad sammenkrøllet derinde.
Fuglene kom efter et par timer, jeg kunne ikke kigge op mod himlen, men kunne se deres skygger pÃ¥ klipperne nÃ¥r de kredsede henover stedet. De satte sig i træerne rundt om mig og “skreg” – de vidste godt, at der var noget pÃ¥ færde.
Den udlagte madding bliver hentet under nogle hurtige forbiflyvninger, desværre fik jeg ingen forvarsel om indflyvningerne, fordi mit synsfelt var lille. Jeg sÃ¥ dem først nÃ¥r de var helt fremme, sÃ¥ det var meget vanskeligt at “skyde” pÃ¥ dem. Det lykkedes dog at ramme et par stykker ved at zoome ud til 70mm og øge blænden, men super skarpe skud blev det desværre ikke til.
Jeg har før oplevet glenter gribe bytte i flugten, og vidste at de er eminent gode til det – derfor havde jeg stukket nogle bambusgrene gennem nogle af maddingstykkerne, for at fÃ¥ dem til at sætte sig pÃ¥ klippen. Men, de vil ikke ned…
Der var tydelig uro i flokken. Og ganske som jeg håbede på, så kommer der på et tidspunkt en uforsigtig ungfugl, som følte tryghed i de andres tilstedeværelse, og kortvarigt har klørene på klippen.
Da der ikke hændte ungfuglen noget, forsøger en af de voksne fugle sig ogsÃ¥ pÃ¥ klippen – helt tæt ved skjulet. Nu kan jeg enten vælge at satse pÃ¥, at den kan signalere til de øvrige, at der ingen fare er, sÃ¥ der er flere som tør komme ned – eller jeg kan tage det sikre motiv nu! Jeg er ved at være mør, og vælger derfor at satse pÃ¥ den.
Et klik fra kameraet fÃ¥r den til at strække hals og stirre dybt ind i objektivet – hurtigt efterfulgt af næste klik, som straks sender den til vejrs
Det viste sig at være godt, at jeg havde ryddet udsigten til de store grene – der blev et par billeder af dem, som jeg er godt tilfredse med! Billeder som jeg syntes viser, at Brahmin Glenten er rigtig flot fugl.
Du kan finde alle mine Glente og Brahmin Glente billeder her: Fugleart albums
Fotografen finder en lysning i skoven og lister sig frem for at se om der foregÃ¥r noget…
Der gÃ¥r en krondyrkalv og græsser……… Den er for ung til at gÃ¥ alene – sÃ¥ mor mÃ¥ ogsÃ¥ være der et eller andet sted… det er hun ogsÃ¥, men hun sansede mig, før jeg fandt hende – og kalven blev kaldt ind i skoven.
Der er stille i lysningen, fotografen tager plads, slører sig og venter……..
Efter en rum tid træder en ung dame ind pÃ¥ scenen i den sidste aftensol. Hun græsser længe hvor hun er rolig – hun føler sig tryg
En hjort har stået bag træerne og betragtet hende, når hun har bevist, at der er trygt, så tør han endelig også at komme frem. Med 8 ender, er han ikke skovens største, men lige nu er det ham der råder i denne lysning.
Hans brunst er ikke så udpræget endnu, han æder græs og stemmeøvelserne er ikke overbevisende. Det er ikke den dybeste stemme som høres i skoven, men så længe han er alene, har han rollen som pladshjort, og kan han nyde hendes nærvær i fred.
Det er som oftest hinderne der opdager når der er fare på færde, hjortene er lidt lettere at have med at gøre. Hun er tryg nu- men som altid ekstrem årvågen, fotografen er presset flere gange.
Pludselig flyttes hendes opmærksomhed, hun retter et stift blik ind i skoven – han har ikke opdaget noget – det giver fotografen mulighed for at rette lidt pÃ¥ stillingen, og fÃ¥ frisk blod ned i benene.
Stille og roligt dukker en ny spiller op pÃ¥ venstre kant af scenen, det er ogsÃ¥ en 8 ender… han ser sig meget omkring, og undersøger lysningen.
En uventet udvikling, fotografen er ikke ordentlig dækket fra den side, og det kræver en stor drejning med kameraet at fÃ¥ ham. Der er nu tre at holde øje med, inden der kan bevæges hænder eller drejes pÃ¥ kameraet. Hjortene er medgørlige, de har hinanden at holde øje med – men hinden er ubehagelig insisterende i sine vedvarende blikke.
Pladshjorten holder op med at æde og bevæger sig roligt frem mod den indtrængende, som stopper op i skovkanten. Pladshjorten nÃ¥r kun halvvejs, sÃ¥ kaster han sig ned i et sølehul og tager sig flere voldsomme badeture. Motiveret af situationen er stemmen ligesom blevet lidt kraftigere, endda selv brølene som udstødes fra liggende stilling. Badene afbrydes med mellemrum, for lige at tage bestik af udviklingen pÃ¥ scenen – men der er ro pÃ¥!
Alene synet og lugten af den nu næsten sorte pladshjort som er sølet ind i mudder, og lugter godt af hormoner, egen urin og sæd, fÃ¥r indtrængeren til langsomt at fortrække – det kan han alligevel ikke hamle op imod.
Natten er ung og meget kommer sikkert til at ske, men det bliver desværre uden mig – det svindende lys har presset fotografen et stykke tid, og nu er der ikke længere lys nok til at stille skarpt. Efter et stykke tid fortrækker ogsÃ¥ pladshjorten og hinden – og fotografen kan slippe væk uden at forstyrre. Han trækker hjemad, en dejlig oplevelse rigere!
Ræven føder sine hvalpe allerede i marts. Det er tidligt, men så viseligt afpasset, at i den periode, hvor mor er alene om at skaffe føde til dem, der er udbuddet størst, og fortsat stor, når ungerne skal til at lære selv at fange deres mad. Mor ræv har travlt med at skaffe føde, i marts er ungernes behov endnu ikke så stort, men udbuddet af mad er heller ikke. Hun er derfor meget hjemmefra, og ungerne er overlad til sig selv. Den mørke hule kan blive kedelig for ungerne, lydene og lugtene udefra trækker i deres nysgerrighed. Omgivelserne er fulde af sanseindtryk, og lokker ungerne frem i lyset. Hvalpene her er ikke ret gamle, de tumler rundtog har ikke styr på motorikken, grene og andre småforhindringer er en udfordring af kravle over.
Det er en fantastisk oplevelse at sidde i skjul og følge hvalpene suge de mange nye indtryk til sig.
Træerne grønnes, men bladene er ikke foldet helt ud endnu, så der kommer forholdsvis meget lys i skovbunden. Derfor er tidspunktet godt til opgaven.
