Gallerier

Kirkeuglen overrasker

Kirkeuglen er tæt på udryddelse i Danmark, der findes kun et dusin ynglepar tilbage.
I 1960´erne var Kirkeuglen den mest udbrede ugle i Jylland og på Fyn. Uglerne er altså blevet sultet ud af vores natur i løbet af få årtier.

Når afstanden mellem yngleparrene bliver for stor til at de kan nå hinanden, så er det svært at opretholde en bestand. Man har længe ment, at kirkeugler kun spreder sig få km fra det sted de er klækket.

MEN – igen – har vi undervurderet et dyrs evner. En Kirkeugle unge, der i Himmerland fik monteret en lyslogger på ryggen, blev 3 år senere indfanget ved Vejen. Lysloggeren afslørede at uglen gennem en lang periode, havde fløjet på kryds og tværs ned gennem Jylland, hvor den formentlig har søgt efter en mage. Hvilket så lykkedes ved Vejen, 170 km ”hjemmefra”.

Opdagelsen her give håb til de mennesker der konstant arbejder på at holde liv i vores spinkle og sårbare bestand i Danmark.

Kirkeuglen er lille langbenet fugl, kun lidt større end en Solsort

Billederne har jeg tager i Spanien

(Kilde: DOF)

I øjenhøjde med gribbene

Foråret i Extremadura byder på et rigt liv af fugle. Første indtryk er de mange rovfugle på himlen. Glenter og Gribbe ses ofte kredse over landskabet – iblandet Hvide Storke.
Landskabet er ligesom det, vi forsøger at skabe herhjemme i Danmark: åben land med træer og store arealer der afgræsses af dyr. Andre store arealer dyrkes ikke, og det giver en god artsdiversitet af fugle.

Gribbene

Gribbene fascinerer ikke kun på grund af deres størrelse, men også for deres glideflugt og deres evner til at finde føde i det store landskab.
Tidlig morgen er ikke gribbetid, de venter på at solen varmer jorden op, og at der dannes opvinde som de kan glide på. Dog kan de komme tidligere afsted de dage, hvor vind presses mod klipperne, og luften tvinges opad.
Stående på en ca. 200m høj klippe, oplever vi gribbene glide op i øjenhøjde til os, og videre opad – ofte langt op over os. Det er meget fascinerende at se, hvordan de hænger på vinden – og uden vingeslag bevæger sig op og ned. Langs klippesiden bruger de vinden som presses op, og højere oppe bruger de varmetermikken til at komme op i flere km´s højde.
At stå der, over dem, når de steg op, var lidt ligesom at være en del af deres tur opad…
Der var langt flest gåsegribbe, som med et vingefang på 2,75m imponerede, når de lydløst gled forbi – tæt forbi…. Én af mine største fugleoplevelser !
Den lidt større Munkegrib var ikke så talrig, og den noget mindre Ådselgrib

Skrigfuglene

Ordnen af Skrigfugle består bla. af vores egen Isfugl, men også Biæder, Hærfugl og Ellekrage som vi alle opsøgte på turen.
Biæderne var netop kommet til deres koloni, kurmageri, udgravning af redehuller samt kampe om hunner og redepladser var i gang.
Biædernes vane med at sidde helt tæt op ad deres mage og overbringe gaver, er livsbekræftende at se. Imponerende er det også at se den kampiver, de udviser i forsvar af hvad der er deres. De smukke fugle er meget fotogene,. Der blev derfor brugt en del tid ved kolonien.

Ellekragerne var godt i gang med æglægningen. Det var lidt svære at komme tæt på, men de tiltak vores opmærksomhed. Imponerende at følge parrenes tætte bånd, og hannerne der imponerer med deres fald fra store højder.

Hærfuglenes karakteristiske kald hørtes ofte, men fuglene var ikke nemme at komme tæt på.

Andre fugle

Vi opsøgte forskellige habitater og gennemsøgte dem for andre fugle.
Naturligvis søgte vi primært arter, som vi ikke ser her hjemme. Dog må jeg erkende, at Kirkeuglen trak voldsomt i mig, og det lykkes da også at få ram på den.
Sangerne var aktive og meget smukke.

Nærmest ved et tilfælde fandt vi også et kuld ræveunger. Det var rigtig hyggeligt at se dem i et klippemiljø

Hård frost tvinger fuglene

Efter en usædvanlig varm december og januar blev februar 2020 pludselig meget barsk. En periode med dagsfrost og flere nætter med temperature under 15 graders frost.
Søerne var frosne, vandet i sivområderne og jorden har alle steder været stiv i dagevis. Kun steder med kildevæld har været bløde, og eneste fødemulighed for nogle fuglearter.

Vandriksen
Utallige gange har jeg gennem årene kunnet høre vandriksenes grisehyl fra sivene, og har siddet på spring for at få et glimt af dem – men hidtil forgæves. Den søger normalt lidt længere mod syd eller vest om vinteren, nogle fugle bliver dog tilbage og satser på en mild vinter – hvilket er nærliggende efter så mange milde vintre – men lige denne vinter var det en ricikabel satsning.
Med den voldsomme kulde bliver behovet for føde ekstra stort. Frosten har tvunget den sky fugl frem fra dens skjulte verden – det har givet fotografen en mulighed for at observere den.

Skovsneppen
Jeg har længe funderet over hvordan jeg skulle få et billede af en skovsneppe. Den er nataktiv og ses normalt kun når man uforvarende kommer den for nær, og den flyver op fra jorden.
Jægerne må normalt bruge hund for at finde dem, hunden markerer så sit fund, stirrer fuglen dybt i øjnene. Fuglen satser på sin camouflage og flyver først op når jægeren beder sin hun gøre udfald. Når fuglen er i luften må jægeren skyde på den.
Skovsneppen søger normalt også mod De Britiske Øer og Sydvesteuropa om vinteren, men også fugle nordfra søger sydpå. De flyver fint 600km i ét træk, men det er energikrævende, og åbenbart har mange satset på at Danmark også i år bød på en mild vinter..
Kulden var så voldsom, at var tvunget til også at søge føde i dagtimerne, og dermed blev eksponeret i dagslys.
Forskellige steder blev der rapporteret om mange skovsnepper som bukkede under for kulde og fødemangel.

Spurvehøgen
Rovfuglene har også brug for større fødeindtag i kulden, men udbuddet af svækkede byttedyr er også større. Spurvehøgens overraskelsesangreb er lynhurtige, og giver kun byttefuglene kort tid at reagere i. Den opdager straks når der er en svækket fugl, og så slår til.

Et lille galleri der viser de 3 arter som jeg har opsporet dem februar 2021 – klik dem op i stort !

Kampen om mursejlerene – Del 4

Klargøring til sæsonen
Sidst i marts 2020 ville jeg i gang med at klargøre tårnet til sæsonen., men da jeg vil hente stigen, opdager jeg en solsort havde bygget rede på stien …. Da mursejlerne syntes vigtigere end solsorten overvejer jeg at kaste reden væk…..
Det viser sig efterfølgende, at det er “White-tail” der har bygget reden, hvilket smelter mit hjerte. White-tail er til at kende på sin hvide halefjer, den har boet i haven de sidste 2 år. Den er meget tillidsfuld, den kommer helt hen mellem benene på mig, når jeg arbejder med jorden i haven.

Efter et par uger har jeg fundet frem til en anden stige som jeg kan låne….
Det bliver derfor midt i april inden tårnet blev lagt ned til klargøring.

Redeskålene er lavet i blød masonit, det har de lokale mejser fundet ud af er et godt byggemateriale til deres reder… Redeskålene var splittet ad, og meget af dem lå mærkelig nok tilbage som pulver i kasserne.
Nye skåle blev fabrikeret og installeret, hvorefter tårnet blev rejst igen.
Propperne der har siddet vinteren over, blev udskiftet med propper som kan trækkes ud når man står på jorden.

Sæsonen starter
Der meldes igen i år om meget koldt vejr i sydeuropa, områder som mursejlerne skal trække igennem. Jeg kan kun vente og håbe det bedste..
Den 11. maj ses de første fugle over matriklen – det er 6 dage tidligere end sidste år – propperne trækkes med det samme.
Næste dag ses den første fugl gå i kassen – sæsonen er i gang 🙂
Der går en uge mere inden de øvrige logerende dukker op.
De samme tre par fra de sidste to år der er tilbage, de har alle klaret vinteren og trækkene.

Kampen fortsætter
Allerede dagen efter at propperne blev trukket indfandt skovspurvene og blåmejserne sig…..
Jeg håber naturligvis på at flere mursejlere vil dukke op, og bryder mig derfor ikke om at forstyrrer ret meget, og heller ikke proppe huller af i sæsonen. Jeg venter til der er gået 17. dage, inden spurvene smides ud 1. gang. Det bliver nødvendigt at rydde ud til yderlig 2 gange i sæsonen
Ikke mindre end 5 af de 8 lejligheder skulle holdes ryddet.

Sæsonen
Mursejlerne flyver flittigt, giver daglige opvisninger i løbet af sæsonen og passer deres pligter.
På et tidspunkt ser jeg 10 fugle i luften samtidig, hvilket er det højeste antal jeg har set over byen. Måske bestanden er i stigning, måske bare alle fugle er samlet. Tanken om at bestanden er stigende varmer mig..
Sidst juli ser jeg flere gange en enkelt unge kigge ud.
Jeg må erkende at jeg desværre ikke får overblik over hvor mange unger der var i rederne, inden de pludselig var væk..

En senere inspektion af den ene gavlkasse, viser at der lå et æg tilbage.
Jeg gætter derfor på at der er kommet 3 – 5 unger på vingerne i år.

Kvadrologien
Kampen om mursejleren har nu stået på i 4 sæsoner – du kan følge de mange udfordringer og glæder fra starten her:
Kampen om mursejleren – Del 1
Kampen om mursejleren – Del 2
Kampen om mursejleren – Del 3

Krappefiskeren og isfuglen

I min søgen efter den Brunvinget Storkenæbsisfugl ( Brown-Winged Kingfisher ) i Thailand mødte jeg denne lokale krabbefisker.

Jeg opsøgte ham og viste ham et billede af den Brunvingede Storkenæbsisfugl i en fuglebog, han gav tydelig udtryk for at kan kendte den, og begyndte at efterligne dens kald.
På trods af at han ikke kunne ét ord på engelsk, og mit Thai var ligeså mangelfuldt, så lykkedes det med arme og ben, at lave en aftale om at vi skulle mødes næste morgen, når det var højvande.

Han var i gang med forberedelserne da jeg mødte op næste morgen. Der var placeret en “kongestol” i båden til mig, og han var igang med lænsning af båden. Lænsning er et helt almindelig behov her – og foregår meget hyppigt :-).

Vi tog afsted mod den tætte del af mangroven, hvor vi “tilfældigvis” kom forbi 10 – 12 fælder som han havde sat op i går. Glæden var stor, begge gange der var en krabbe i.

Vi kom forbi disse 3 flydende huse som beboes af andre krabbefiskere. Min skipper skulle lige opdateres med sidste nyheder, så vi tog på besøg.

Fiskeren her var i gang med at klargøre krabber til markedet. Omhyggeligt undgik han deres klør, med storetåen som skruestik blev kløerne bundet indtil kroppen.

Vi drog videre i vores søgen efter den Brunvingede Storkenæbsisfugl.
Det var en fantastisk oplevelse at sidde i kongestolen, fuldstændigt lydløst manorerede han båden igennem mangroveskovens små og snørklede veje. Han kender hver en afkrog, og vidste hvilke steder båden lige præcis kunne klemmes igennem.
Fuglen lod sig høre, men omend vi var lydløse så var vi bestemt ikke sløret. Han var glad for at kunne vise mig den Hvidhalsede Smyrnaisfugl – omend jeg var begejstret – så var det altså ikke den jeg var ude efter.

Endelig fik vi øje på en Brunvinget Storkenæbsisfugl som sad med forholdsvis frit udsyn mellem grene og blade. Komplet lydløst arbejdede han os langsomt tættere og tættere og tættere på.
Jeg var voldsomt udfordret af, at fokusmotoren i objektivet var gået i stykker et par dage tidligere. Manuel fokus gør det ikke nemmere, når alle tingene skal spille. Med begge hænder på kameraet gav jeg små fingertegn til skipper, for at komme i rigtig position.
Fuglen blev troligt siddende – da vi kom helt tæt på, gik det op for mig, at den var blind på det ene øje.

Efter 3 timer havde hans lokalkendskab, tålmodighed og roteknik sikret at vi nåede vores mål. Jeg kunne vende mig om og udveksle Thumps up med skipper.

Kampen om mursejleren – Del 3

Sæson 2019 blev et godt mursejler år. Der var 3 ynglende par på matriklen, de fik 5 unger på vingerne.

Ankomsten
Skovspurvene holdt til omkring mursejlerenes redekasser frem til mursejlernes ankomst, så propperne forblev i hullerne.
Begyndelsen af maj var meget kold. Kolde vinde trak ned gennem Danmark og Europa. Der kom meldinger om, at store flokke af udmattede mursejlere landede i Italien. Det var en rigeligt spændende periode at vente, hvor alle tilgængelige indmeldinger blev fulgt.
Den 17. maj dukkede den første fugl op over matriklen.
Næste dag observerede jeg 3 fugle. Propperne blev trukket, og 2 fugle gik hjemmevandt i hver sin kasse. Det var tydeligt, at de kendte kasserne.
Tænke sig, at det er 9 måneder siden, de har hvilet vingerne sidst.
Der dukkede kun 3 par op – det 4. par, jeg havde boende i fjor, har formentlig ikke klaret trækket…

Sommeren
Fuglene var trofaste hele sommeren, kun i korte perioder med dårligt vejr var de væk. Dagligt kunne de høres og ses over matriklen – det var dejligt at høre naboernes kommentar: “Fed lyd”
Deres optræden hver aften, når vinden bliver svag, og flyvningerne kommer tættere på bygningerne træerne og tårnet – er en meget fascinerende oplevelse.
Se beskrivelsen i “Kampen om mursejlerne – Del 2”

Trilogien
Kampen om mursejleren er blevet en trilogi – du kan følge starten her:
Kampen om mursejleren – Del 1
Kampen om mursejleren – Del 2

Fortsættelsen kan du følge her:
Kampen om mursejleren – Del 4

Skovspurvene
De søger stadig rundt ved hullerne omend mursejlerne kan jage dem væk ved hurtige flyvninger mod dem. De kan dog godt føler sig sikker når de sidder i en af de tomme kasser, kun med hovedet udenfor, mens mursejlerne jager forbi.

Årets kvajert..
Midt i august, da ungerne var fløjet, og forældrene ikke har været at se nogle dage – suppleret med, at flere på nettet skrev, at deres fugle var fløjet syd på – tog jeg gavlkassen ned for at renoverer den. Nogle aftner senere, da jeg stod og arbejde på kassen, hørte jeg mursejlerne udenfor. Jeg fór ud, og så en søge mod den manglende kasse.
Forældrefuglen(e) var vendt tilbage, måske vejret blot havde tvunget den væk nogle dage. Især hunnen skal bruge nogle dage på at fede sig op, efter at ungerne er fløjet mod syd – har jeg nu erfaret.
Av, en kvajert jeg havde lavet…. flov og rød i kammen – fuglen må nødvendigvis tage en nat mere i luften, og jeg må tage en lang aften i værkstedet.
Næste aften var både kassen og jeg på plads igen. Fuglen tog et par anflyvninger for at vurderer det nye hul, inden den var tryg og gik til ro for natten.
Jeg sagde pænt “Undskyld”, og fuglen kvitterede ved at tage 5 overnatninger i den renoverede kasse, inden den drog sydpå – velvidende, at der igen næste år er en redekasse klar til den.

Skarv vs Havørn

Skarvene har være hadet og udskældt i årtier – ikke mindst af fiskere som påstod, at der var for mange, og at de tog (alle) ”deres” fisk.
Biologerne prøvede at mane til besindighed: ”Naturen finder altid en balance”. Men svaret var hån og latterliggørelse – “De har jo ingen naturlige fjender” argumenterede fiskerne, som ville have dem reguleret (det vil sige skudt).

Tiden har vist, at biologerne fik ret igen igen…
Havørnen dukkede op i Danmark, og Skarven har medvirket til deres opblomstring. Skarven har dannet fødegrundlag for Havørnene – feks. Danmarks største skarvkoloni var i Brændegårds Sø på Sydfyn. I 1992 var der 7.087 skarvreder – 27 år senere i 2019, var der kun 376 reder, og der kom ingen unger på vingerne fra kolonien det år.
Det er på tide at stoppe de massive og bekostelige bekæmpelser af de danske skarvkolonier.
Lad naturen råde, så får vi den skarvbestand,som den danske natur kan bære.
Kilde: DOF

Kampen om mursejleren – Del 2

Jeg har arbejdet målrettet gennem flere år, for at få yngleende mursejlere tilbage på matriklen – det lykkedes endeligt her i 2018.

Arishow
Suset fra verdens hurtigst flyvende fugl.
Det er vildt fascinerende at høre suset, når fuglene med vilde hastigheder og i skarpe drej farer tæt forbi. Som en eskadrille jagerfly i tæt formation, kommer de overraskende og lynhurtigt. Med vilde manøvrer kaster de sig rundt mellem træer og bygninger, mens de leger tagfat med hinanden. Deres hastigheder, skarpe sving og accelerationer er imponerende, og virker til tider risikable, men fuglene mestrer det. De lever deres liv i luften – de spiser, de sover og de parrer sig i luften. Ca. 10 mdr. om året er de konstant på vingerne, kun i ynglesæsonen sætter de sig og dermed bruger deres ben.
Når de flyver fra reden første gang, lever de deres første 2, 3 eller 4 år i luften, indtil de bliver kønsmodne og selv etablerer sig en rede.

Med deres karakteristiske skrig, hilser de på, når de farer tæt forbi reden, og den rugende mage kan ofte ikke lade være med at svare.
Vi har vores eget imponerende Airshow i haven hver aften – de 4 måneder mursejlerne er her.
Af og til dukker en svale op, som en gammel propelmaskine der blander sig mellem jetjagerne.

Gennembruddet
I 2017 skrev jeg om mine kvaler med spurvene i indlægget “Kampen om mursejleren – Del 1”. Indlægget gav feed back fra rigtige “mursejler-nørder” hvor igennem jeg har fået inspiration og mere viden.
Ved etablering af kaldelyde er det lykkes at få dem til at besøge matriklen, og derved blive opmærksomme på mine mange boligtilbud.
Interessen har været stor, rigtig mange fugle har besigtiget mine redekasser, under deres træk først på sommeren.
Nogle har valgt at blive, hver aften hele sommeren har jeg se fugle gå i kasserne – i 4 kasser har jeg, næsten hver aften, set 2 fugle gå ind sammen. Det betragtes som sikker tegn på et par.

Resultatet 2018
Midt juli blev min nysgerrighed for stor – kasserne blev inspiceret. Kun et enkelt par havde held med yngel.

Jeg forventer at de andre par tager samme redekasser næste år – og håber at de får mere held med yngleriet der.

De enkeltfugle som har overnattet i kasserne, og de mange som bare har besøgt kasserne,  kommer formentlig også igen næste år.

Redekasserne
I den fortsatte kamp mod skovspurvene, har jeg lavet nye huller i alle mine redekasser –  det har dog ikke virket mod mine “specialtrænede” skovspurve 🙂 (Vedr. spurve-træningen, se indlægget: Kampen om mursejleren – Del 1)

Mursejlertårnet

I foråret rejste jeg et mursejlertårn. Tårnet har 8 lejligheder, rejst på en 5m høj stolpe.
I håb om at hjælpe mursejlerene mest muligt, blev rederne alle indrettet med en redeskål, som holder sammen på æggene og give fuglene bedre vilkår.

Lidt redemateriale i form at hønsedun og kattehår blev stoppet ind i redeskålene.
På trods at hulstørrelse begyndte mine skovspurve at etablere sig i et af hullerne, og en blåmejse så sit snit til at stjæle alt sengetøjet inden mursejlerene ankom.

Mursejlerne ankommer typisk til Danmark i begyndelsen af maj. Det er sent i forhold til mange andre fugle, ofte er feks. stærene færdig med at yngle på det tidspunkt.

Ventetiden føltes lang.
Tårnet blev rejst sidst i april 2018, i god tid inden fuglene normalt ankommer til Danmark.
Indmeldingerne i DOFbasen.dk og europæiske observationerne blev fulgt nøje på nettet.

De første mursejlere i Ry måtte jeg dog selv indmelde til DOFbasen.dk 🙂
Mange dage forblev fuglene i Ry midtby, selv om at mine højtalere kaldte på dem. En aften var vinden rigtig, og endelig fandt de boligtilbudene på min matrikel. Efter den aften, havde vi fugle hver dag resten af sommeren.
Det var svært at få armene ned 🙂

Succesen udvikler sig
Følg beskrivelsen af den videre kamp, året efter: Kampen om Mursejleren – Del 3