Runde- og Dovrefjeld

Runde- og Dovrefjeld

Når vejrguderne smiler over Norge, så er det et af det smukkeste lande jeg kender.
På denne tur startede vi ud med det skønneste vejr ved fuglefjellet Runde.
Den efterfølgende tur ind i landet mod Dovrefjell, gik over Geiranger hvor vejret skiftede til periodevis tæt tåge.

Landskaber mv.

Lunderne på Runde

De fleste Lunder er færdige med at fodre ungerne på rederne sidst i juli. Forældrene sulter derefter ungerne ud af hullerne. Efter en uge er de motiverede til at komme ud, og til at tage springet mod havet.
Kun få fugle flyver stadig ind med fisk under vores besøg.

En Lunde flyver fint – både over og under vandet, men landingerne på klipperne er ofte noget kluntede. Det ved de tilsyneladende godt. De sidder og kigger på hinanden, for at se hvordan landingerne går.

Skønt er det at følge dem gennem dagens sidste timer, hvor lyset bliver mere og mere gyldent.

Det øvrige fugleliv

Nærheden af havet og de beskyttende klipper giver grundlag for meget fugleliv. Også arter som ernærer sig via havfuglene yngler her. Her er bla. Havørn som tager løs af havfuglene.
Storkjoven har også fundet sig tilrette. Den har sin rede i græsset på det flade højfjeld. Storkjoven stresser de andre havfugle, jager og generer dem, til de gylpe deres bytte op – det snupper den så i luften. Under luftduellerne prikker den sine ofre under næbet – på samme måde som fuglens unger ville have gjort – det udløser gylperefleksen, og så er der mad til Storkjoven.
Selv en fantastisk flyver som Sulen, magter Storkjoven at udmanøvrere i luften – det er imponerende !
Alkene var færdige med deres yngelpleje, under vores besøg, var de taget til havs – men efter flere sejladser lykkedes det dog at finde én enkelt på vandet.
Topskarven har også en koloni på Runde. Desværre viser den kun sin top i forbindelse med parringsritualerne.
Lomvierne sad stadig på klipperne i deres hvide verden.
Sulen viste sine evner som kunstner, ved at male sine hvide striber på den rustikke klippe.
Tranen, Hjejlen, Blåhalsungen og Løvsangeren er fra området ved Dovrefjeld.

Dyrlivet

Moskusokse var et af målene for turen til Dovrefjeld.
De går højt til fjelds og spredt ud over det store Dovrefjeld. Rygsækken blev pakket med kun det nødvendigeste inden opstigningen, der startede først på dagen. Jeg kom til at sande, at fjeldet er stort. Det blev en lang dag – men det lykkedes dog at lokalisere og indhente en lille flok på 3 stk.
Kronhjorten overraskede os ved dens tilstedeværelse på Runde – som jo er en forholdsvis lille ø.

Kirkeuglen overrasker

Kirkeuglen overrasker

Kirkeuglen er tæt på udryddelse i Danmark, der findes kun et dusin ynglepar tilbage.
I 1960´erne var Kirkeuglen den mest udbrede ugle i Jylland og på Fyn. Uglerne er altså blevet sultet ud af vores natur i løbet af få årtier.

Når afstanden mellem yngleparrene bliver for stor til at de kan nå hinanden, så er det svært at opretholde en bestand. Man har længe ment, at kirkeugler kun spreder sig få km fra det sted de er klækket.

MEN – igen – har vi undervurderet et dyrs evner. En Kirkeugle unge, der i Himmerland fik monteret en lyslogger på ryggen, blev 3 år senere indfanget ved Vejen. Lysloggeren afslørede at uglen gennem en lang periode, havde fløjet på kryds og tværs ned gennem Jylland, hvor den formentlig har søgt efter en mage. Hvilket så lykkedes ved Vejen, 170 km ”hjemmefra”.

Opdagelsen her give håb til de mennesker der konstant arbejder på at holde liv i vores spinkle og sårbare bestand i Danmark.

Kirkeuglen er lille langbenet fugl, kun lidt større end en Solsort

Billederne har jeg tager i Spanien

(Kilde: DOF)

I øjenhøjde med gribbene

I øjenhøjde med gribbene

Foråret i Extremadura byder på et rigt liv af fugle. Første indtryk er de mange rovfugle på himlen. Glenter og Gribbe ses ofte kredse over landskabet – iblandet Hvide Storke.
Landskabet er ligesom det, vi forsøger at skabe herhjemme i Danmark: åben land med træer og store arealer der afgræsses af dyr. Andre store arealer dyrkes ikke, og det giver en god artsdiversitet af fugle.

Gribbene

Gribbene fascinerer ikke kun på grund af deres størrelse, men også for deres glideflugt og deres evner til at finde føde i det store landskab.
Tidlig morgen er ikke gribbetid, de venter på at solen varmer jorden op, og at der dannes opvinde som de kan glide på. Dog kan de komme tidligere afsted de dage, hvor vind presses mod klipperne, og luften tvinges opad.
Stående på en ca. 200m høj klippe, oplever vi gribbene glide op i øjenhøjde til os, og videre opad – ofte langt op over os. Det er meget fascinerende at se, hvordan de hænger på vinden – og uden vingeslag bevæger sig op og ned. Langs klippesiden bruger de vinden som presses op, og højere oppe bruger de varmetermikken til at komme op i flere km´s højde.
At stå der, over dem, når de steg op, var lidt ligesom at være en del af deres tur opad…
Der var langt flest gåsegribbe, som med et vingefang på 2,75m imponerede, når de lydløst gled forbi – tæt forbi…. Én af mine største fugleoplevelser !
Den lidt større Munkegrib var ikke så talrig, og den noget mindre Ådselgrib

Skrigfuglene

Ordnen af Skrigfugle består bla. af vores egen Isfugl, men også Biæder, Hærfugl og Ellekrage som vi alle opsøgte på turen.
Biæderne var netop kommet til deres koloni, kurmageri, udgravning af redehuller samt kampe om hunner og redepladser var i gang.
Biædernes vane med at sidde helt tæt op ad deres mage og overbringe gaver, er livsbekræftende at se. Imponerende er det også at se den kampiver, de udviser i forsvar af hvad der er deres. De smukke fugle er meget fotogene,. Der blev derfor brugt en del tid ved kolonien.

Ellekragerne var godt i gang med æglægningen. Det var lidt svære at komme tæt på, men de tiltak vores opmærksomhed. Imponerende at følge parrenes tætte bånd, og hannerne der imponerer med deres fald fra store højder.

Hærfuglenes karakteristiske kald hørtes ofte, men fuglene var ikke nemme at komme tæt på.

Andre fugle

Vi opsøgte forskellige habitater og gennemsøgte dem for andre fugle.
Naturligvis søgte vi primært arter, som vi ikke ser her hjemme. Dog må jeg erkende, at Kirkeuglen trak voldsomt i mig, og det lykkes da også at få ram på den.
Sangerne var aktive og meget smukke.

Nærmest ved et tilfælde fandt vi også et kuld ræveunger. Det var rigtig hyggeligt at se dem i et klippemiljø

Vinter på Færørene

Vinter på Færørene

Da datteren tog børnebørnene med til Færørene for en periode på 9 måneder, var det oplagt at tage på besøg et par gange udenfor “sæsonen”.
Det var en meget positiv oplevelse, at det land, som jeg forventede kun var attraktiv for mig om sommeren, også kan være ekstrem flot om vinteren.
Meget milde og stille dage blev pludselig vekslet til vinter. Med øernes placering midt i Atlanterhavet er der normalt ikke tale om lange kuldeperioder, men når de kolde vinde fra nord rammer, så kan de ramme hårdt og udløse sne på fjeldene.
Vinteren 2021-22 var usædvanlig på Færøerne. Den bød faktisk på mere sne end vinteren gjorde i Danmark.
Under en bidende kold stiv kuling, fik jeg bekræftet, at scenerierne på Færøerne kan skifte på få minutter.

Slagtning

De mange grønne bjergsider udnyttes til fåreavl, hvor dyrene stort set passer sig selv hele sommeren. I oktober gennes dyrene sammen for bla at få et dyrlægetjek, og for at udvælge hvilke der skal slagtes.
Fåreavlerne indkalder venner og bekendte til at hjælpe til med til arbejdet. På den måde får de også mulighed for at få del i det attraktive kød.
Kødet ophænges efter slagtningen i tørrehuse, hvor det lufttørres. Over alt ses bygninger med spalter mellem brædderne, hvor familiens kød hænger. Kødet fermenterer og giver en smag som er unik for færørene.
I mange fjorde ses havbrug, her er der en stor produktion af laks, som er blevet en stor export vare fra Færørene. Både driften af de mange laksebure, indfangningen og slagtningen foregår meget organiseret og effektivt.

Fugle

Der blev naturligvis også spottet efter fugle under besøgene på Færørene.
De mange havfugle som yngler på Færørene, lever deres liv på havet. De er kun på land i yngleperioden.
Det kan lige give anledning til nogle overraskelser, når man ser en “ny art” – som så viser sig blot at være en, der er klædt i en ukendt vinterdragt. Jeg må erkende at en Tejst fik mig helt op på mærkerne…
Også Lomvien kan snyde – men den havde snydt mig tidligere !

En helt fantastisk stemning den 5. april, hvor en lille bygd, badet i forårssol blev invaderet af en meget snakkesalig stæreflok. Der blev foråret meget nærværende.

Hård frost tvinger fuglene

Hård frost tvinger fuglene

Efter en usædvanlig varm december og januar blev februar 2020 pludselig meget barsk. En periode med dagsfrost og flere nætter med temperature under 15 graders frost.
Søerne var frosne, vandet i sivområderne og jorden har alle steder været stiv i dagevis. Kun steder med kildevæld har været bløde, og eneste fødemulighed for nogle fuglearter.

 

Vandriksen
Utallige gange har jeg gennem årene kunnet høre vandriksenes grisehyl fra sivene, og har siddet på spring for at få et glimt af dem – men hidtil forgæves. Den søger normalt lidt længere mod syd eller vest om vinteren, nogle fugle bliver dog tilbage og satser på en mild vinter – hvilket er nærliggende efter så mange milde vintre – men lige denne vinter var det en ricikabel satsning.
Med den voldsomme kulde bliver behovet for føde ekstra stort. Frosten har tvunget den sky fugl frem fra dens skjulte verden – det har givet fotografen en mulighed for at observere den.

 

Skovsneppen
Jeg har længe funderet over hvordan jeg skulle få et billede af en skovsneppe. Den er nataktiv og ses normalt kun når man uforvarende kommer den for nær, og den flyver op fra jorden.
Jægerne må normalt bruge hund for at finde dem, hunden markerer så sit fund, stirrer fuglen dybt i øjnene. Fuglen satser på sin camouflage og flyver først op når jægeren beder sin hun gøre udfald. Når fuglen er i luften må jægeren skyde på den.
Skovsneppen søger normalt også mod De Britiske Øer og Sydvesteuropa om vinteren, men også fugle nordfra søger sydpå. De flyver fint 600km i ét træk, men det er energikrævende, og åbenbart har mange satset på at Danmark også i år bød på en mild vinter..
Kulden var så voldsom, at var tvunget til også at søge føde i dagtimerne, og dermed blev eksponeret i dagslys.
Forskellige steder blev der rapporteret om mange skovsnepper som bukkede under for kulde og fødemangel.

 

Spurvehøgen
Rovfuglene har også brug for større fødeindtag i kulden, men udbuddet af svækkede byttedyr er også større. Spurvehøgens overraskelsesangreb er lynhurtige, og giver kun byttefuglene kort tid at reagere i. Den opdager straks når der er en svækket fugl, og så slår til.

Et lille galleri der viser de 3 arter som jeg har opsporet dem februar 2021 – klik dem op i stort !

Kampen om mursejlerene – Del 4

Kampen om mursejlerene – Del 4

Klargøring til sæsonen
Sidst i marts 2020 ville jeg i gang med at klargøre tårnet til sæsonen., men da jeg vil hente stigen, opdager jeg en solsort havde bygget rede på stien …. Da mursejlerne syntes vigtigere end solsorten overvejer jeg at kaste reden væk…..
Det viser sig efterfølgende, at det er “White-tail” der har bygget reden, hvilket smelter mit hjerte. White-tail er til at kende på sin hvide halefjer, den har boet i haven de sidste 2 år. Den er meget tillidsfuld, den kommer helt hen mellem benene på mig, når jeg arbejder med jorden i haven.

White-tail” ligger beslag på stigen i ugevis. På trods af det tidlige tidspunkt på sæsonen lykkes det den alligevel at snyde krager og skader, og får sine unger på vingerne

Efter et par uger har jeg fundet frem til en anden stige som jeg kan låne….
Det bliver derfor midt i april inden tårnet blev lagt ned til klargøring.

Redeskålene er lavet i blød masonit, det har de lokale mejser fundet ud af er et godt byggemateriale til deres reder… Redeskålene var splittet ad, og meget af dem lå mærkelig nok tilbage som pulver i kasserne.
Nye skåle blev fabrikeret og installeret, hvorefter tårnet blev rejst igen.
Propperne der har siddet vinteren over, blev udskiftet med propper som kan trækkes ud når man står på jorden.

Der er installeret nye redeskåle

Sæsonen starter
Der meldes igen i år om meget koldt vejr i sydeuropa, områder som mursejlerne skal trække igennem. Jeg kan kun vente og håbe det bedste..
Den 11. maj ses de første fugle over matriklen – det er 6 dage tidligere end sidste år – propperne trækkes med det samme.
Næste dag ses den første fugl gå i kassen – sæsonen er i gang 🙂
Der går en uge mere inden de øvrige logerende dukker op.
De samme tre par fra de sidste to år der er tilbage, de har alle klaret vinteren og trækkene.

Kampen fortsætter
Allerede dagen efter at propperne blev trukket indfandt skovspurvene og blåmejserne sig…..
Jeg håber naturligvis på at flere mursejlere vil dukke op, og bryder mig derfor ikke om at forstyrrer ret meget, og heller ikke proppe huller af i sæsonen. Jeg venter til der er gået 17. dage, inden spurvene smides ud 1. gang. Det bliver nødvendigt at rydde ud til yderlig 2 gange i sæsonen
Ikke mindre end 5 af de 8 lejligheder skulle holdes ryddet.

Efter længere rede aktivitet smides skovspurvene ud. Det er imponerende mængder af materiale de samler sig.

Sæsonen
Mursejlerne flyver flittigt, giver daglige opvisninger i løbet af sæsonen og passer deres pligter.
På et tidspunkt ser jeg 10 fugle i luften samtidig, hvilket er det højeste antal jeg har set over byen. Måske bestanden er i stigning, måske bare alle fugle er samlet. Tanken om at bestanden er stigende varmer mig..
Sidst juli ser jeg flere gange en enkelt unge kigge ud.
Jeg må erkende at jeg desværre ikke får overblik over hvor mange unger der var i rederne, inden de pludselig var væk..

En senere inspektion af den ene gavlkasse, viser at der lå et æg tilbage.
Jeg gætter derfor på at der er kommet 3 – 5 unger på vingerne i år.

En mursejler går på reden i tårnet

Læs de øvrige indlæg, om mursejlerene og kvalerne for at få 3 par til at yngle på matriklen.
Kampen om mursejlerene – Del 1
Kampen om mursejlerene – Del 2 
Kampen om mursejlerene – Del 3
Kampen om mursejlerene – Del 4
Kampen om mursejlerene – Del 5
Kampen om mursejlerene – Del 6

Krabbefiskeren og isfuglen

Krappefiskeren og isfuglen

I min søgen efter den Brunvinget Storkenæbsisfugl ( Brown-Winged Kingfisher ) i Thailand mødte jeg denne lokale krabbefisker.

Jeg opsøgte ham og viste ham et billede af den Brunvingede Storkenæbsisfugl i en fuglebog, han gav tydelig udtryk for at kan kendte den, og begyndte at efterligne dens kald.
På trods af at han ikke kunne ét ord på engelsk, og mit Thai var ligeså mangelfuldt, så lykkedes det med arme og ben, at lave en aftale om at vi skulle mødes næste morgen, når det var højvande.

Han var i gang med forberedelserne da jeg mødte op næste morgen. Der var placeret en “kongestol” i båden til mig, og han var igang med lænsning af båden. Lænsning er et helt almindelig behov her – og foregår meget hyppigt :-).

Vi tog afsted mod den tætte del af mangroven, hvor vi “tilfældigvis” kom forbi 10 – 12 fælder som han havde sat op i går. Glæden var stor, begge gange der var en krabbe i.

Vi kom forbi disse 3 flydende huse som beboes af andre krabbefiskere. Min skipper skulle lige opdateres med sidste nyheder, så vi tog på besøg.

Fiskeren her var i gang med at klargøre krabber til markedet. Omhyggeligt undgik han deres klør, med storetåen som skruestik blev kløerne bundet indtil kroppen.

Vi drog videre i vores søgen efter den Brunvingede Storkenæbsisfugl.
Det var en fantastisk oplevelse at sidde i kongestolen, fuldstændigt lydløst manorerede han båden igennem mangroveskovens små og snørklede veje. Han kender hver en afkrog, og vidste hvilke steder båden lige præcis kunne klemmes igennem.
Fuglen lod sig høre, men omend vi var lydløse så var vi bestemt ikke sløret. Han var glad for at kunne vise mig den Hvidhalsede Smyrnaisfugl – omend jeg var begejstret – så var det altså ikke den jeg var ude efter.

Hvidhalset Smyrnaisfugl / Black-capped Kingfisher

Endelig fik vi øje på en Brunvinget Storkenæbsisfugl som sad med forholdsvis frit udsyn mellem grene og blade. Komplet lydløst arbejdede han os langsomt tættere og tættere og tættere på.
Jeg var voldsomt udfordret af, at fokusmotoren i objektivet var gået i stykker et par dage tidligere. Manuel fokus gør det ikke nemmere, når alle tingene skal spille. Med begge hænder på kameraet gav jeg små fingertegn til skipper, for at komme i rigtig position.
Fuglen blev troligt siddende – da vi kom helt tæt på, gik det op for mig, at den var blind på det ene øje.

Brunvinget Sorkenæbsisfugl /Brown-Winged Kingfisher. På trods af at den er blind på det ene øje, er den i fin foderstand.
Ubevægelige og meget langsomt gled vi ind i dens synsfelt, hvor det lykkes mig at få et billede.

Efter 3 timer havde hans lokalkendskab, tålmodighed og roteknik sikret at vi nåede vores mål. Jeg kunne vende mig om og udveksle Thumps up med skipper.

Turens mål er sikret, en tydelig tilfreds skipper – som også havde sikret sig en god dagløn.

Kampen om mursejleren – Del 3

Kampen om mursejleren – Del 3

Sæson 2019 blev et godt mursejler år. Der var 3 ynglende par på matriklen, de fik 5 unger på vingerne.

Ankomsten
Skovspurvene holdt til omkring mursejlerenes redekasser frem til mursejlernes ankomst, så propperne forblev i hullerne.
Begyndelsen af maj var meget kold. Kolde vinde trak ned gennem Danmark og Europa. Der kom meldinger om, at store flokke af udmattede mursejlere landede i Italien. Det var en rigeligt spændende periode at vente, hvor alle tilgængelige indmeldinger blev fulgt.
Den 17. maj dukkede den første fugl op over matriklen.
Næste dag observerede jeg 3 fugle. Propperne blev trukket, og 2 fugle gik hjemmevandt i hver sin kasse. Det var tydeligt, at de kendte kasserne.
Tænke sig, at det er 9 måneder siden, de har hvilet vingerne sidst.
Der dukkede kun 3 par op – det 4. par, jeg havde boende i fjor, har formentlig ikke klaret trækket…

Sommeren
Fuglene var trofaste hele sommeren, kun i korte perioder med dårligt vejr var de væk. Dagligt kunne de høres og ses over matriklen – det var dejligt at høre naboernes kommentar: “Fed lyd”
Deres optræden hver aften, når vinden bliver svag, og flyvningerne kommer tættere på bygningerne træerne og tårnet – er en meget fascinerende oplevelse.
Se beskrivelsen i “Kampen om mursejlerne – Del 2”

Det var mig kun muligt at smugkigge i denne ene kasse. Parret her fik én unge på vingerne i fjor – Fedt at se, at de er blevet dygtigere og har fulgt op på successen.
To unger kigger nysgerrigt ud på den verden der venter.
Fantastisk at være en del af, at det er blevet muligt

Læs de øvrige indlæg, om mursejlerene og kvalerne for at få 3 par til at yngle på matriklen.
Kampen om mursejlerene – Del 1
Kampen om mursejlerene – Del 2 
Kampen om mursejlerene – Del 3
Kampen om mursejlerene – Del 4
Kampen om mursejlerene – Del 5
Kampen om mursejlerene – Del 6

Skovspurvene
De søger stadig rundt ved hullerne omend mursejlerne kan jage dem væk ved hurtige flyvninger mod dem. De kan dog godt føler sig sikker når de sidder i en af de tomme kasser, kun med hovedet udenfor, mens mursejlerne jager forbi.

Mystisk dødsfald som jeg ikke fik undersøgt nærmere, fuglen selv faldt ned.
De andre tog ikke ved lære af det -det næste par skovspurve fik et klud i kassen senere på sommeren. Her var den dog gal igen – en af de flyvefærdige unger kom aldrig ud af kassen – dens ben sad fast i noget plastik der var indsamlet som redemateriale…….
Moralen er, at du har ansvaret for andre, selv om du syntes at det er “DIN” have !!!!

Årets kvajert..
Midt i august, da ungerne var fløjet, og forældrene ikke har været at se nogle dage – suppleret med, at flere på nettet skrev, at deres fugle var fløjet syd på – tog jeg gavlkassen ned for at renoverer den. Nogle aftner senere, da jeg stod og arbejde på kassen, hørte jeg mursejlerne udenfor. Jeg fór ud, og så en søge mod den manglende kasse.
Forældrefuglen(e) var vendt tilbage, måske vejret blot havde tvunget den væk nogle dage. Især hunnen skal bruge nogle dage på at fede sig op, efter at ungerne er fløjet mod syd – har jeg nu erfaret.
Av, en kvajert jeg havde lavet…. flov og rød i kammen – fuglen må nødvendigvis tage en nat mere i luften, og jeg må tage en lang aften i værkstedet.
Næste aften var både kassen og jeg på plads igen. Fuglen tog et par anflyvninger for at vurderer det nye hul, inden den var tryg og gik til ro for natten.
Jeg sagde pænt “Undskyld”, og fuglen kvitterede ved at tage 5 overnatninger i den renoverede kasse, inden den drog sydpå – velvidende, at der igen næste år er en redekasse klar til den.

Renoveringen er afsluttet, redematerialet er berørt mindst muligt.
Der har være fugle i begge de nederste rum, men ingen i toppen. Hullet i toppen er derfor flyttet til midten, hvilket giver fuglene bedre plads ved anflyvninger.
Kassen er oppe igen – maling må vente til jeg er 100% sikker på at fuglen er væk – helt væk for vinteren..

Skarv vs Havørn

Skarv vs Havørn

Skarvene har være hadet og udskældt i årtier – ikke mindst af fiskere som påstod, at der var for mange, og at de tog (alle) ”deres” fisk.
Biologerne prøvede at mane til besindighed: ”Naturen finder altid en balance”. Men svaret var hån og latterliggørelse – “De har jo ingen naturlige fjender” argumenterede fiskerne, som ville have dem reguleret (det vil sige skudt).


Tiden har vist, at biologerne fik ret igen igen…
Havørnen dukkede op i Danmark, og Skarven har medvirket til deres opblomstring. Skarven har dannet fødegrundlag for Havørnene – feks. Danmarks største skarvkoloni var i Brændegårds Sø på Sydfyn. I 1992 var der 7.087 skarvreder – 27 år senere i 2019, var der kun 376 reder, og der kom ingen unger på vingerne fra kolonien det år.
Det er på tide at stoppe de massive og bekostelige bekæmpelser af de danske skarvkolonier.
Lad naturen råde, så får vi den skarvbestand,som den danske natur kan bære.
Kilde: DOF

Den megen jagt på fuglene gør dem ret sky overfor mennesker.
Skarven på rede i sin hvide verden.
Redetræerne farves hvide af fuglenes ekskrementer, som kan få træerne til at gå ud.
Skarven er en formidabel dykker, den siges at kunne dykke til 80m´s dybde.
I modsætning til mange andre vandlevende fugle bliver skarvens fjerdragt våd, derfor ses den ofte sidde og tørre sig i sol og vind.
Omend fuglen her fisker, så er Havørnen en alsidig jæger, der gerne ser fjerkræ på menuen.

Island

Island

En tur i den sydvestlige del og sydlige kyst på Island 2019 viste et rigt varieret landskab. Landbrugsarealerne består primært af mørke grønne græsmarker til får og heste, naturen byder på store områder som er golde eller kun har sparsomt mulddække. Blomstrende blå lupin sås i store områder, hvilket overraskede lidt, men som bælgplante er den jo “selvforsynende” med kvælstof og dermed en god pionerplante.
Rå bjergvægge præger indtrykket rigtig mange steder, og langs sydkysten sås snebelagte fjeldtoppe og de store gletsjere. Europas største gletsjer Vatnajökull er lidt større end Sjælland. Det 400m tykke islag forgrener sig mellem bjergene og flyder mod lavereliggende områder hvor det brækker af i store isskosser. 
Imponerende var det også at mærke den kraftige vind som faldt ned fra gletsjerne, jeg måtte lægge mig ned for at holde kameraet stille nok, til at indfange en lokal hjejle.

Gallerierne herunder er opdelt i hhv. fugle og landskaber. Klik dem op og se billederne i stort.

 

Landskaber mv.

 

Fugle

Fuglelivet var allestedsnærværende i begyndelsen af juni. Strandskade og Havterne sås over alt, og Mallemuk var den altdominerende fugl ved kysterne. Strømand og Islom var “must have” på Island, og det lykkes også at opspore dem, omend oplevelsen af Islommen var yderst kort. Lunderne var ikke så langt i deres ynglesæson, de sås kun trækkende ind fra havet om aftenen.

 

 

Hanekamp

Hanekamp

I Filippinerne er den 6000 år gamle hanekampsport lovlig. “Sporten” foregår i over 2500 arenaer rundt i hele landet, den koster omkring 30 millioner haner livet hvert år.
Filippinerne er meget glade for deres kokke, og tydeligvis stolte af deres avlsarbejder. Kokkene nusses og plejes. Drømmen om ære og en ekstra fortjeneste får grobund.

 

 


Kokkene med line om benet, ses mange steder og vidner om at her bor en træner.
 


Opdrætterne er meget engageret i deres kokke. Der udføres et omfattende avlsarbejde og kokkenes kampteknikker trænes.
Som i mange andre sportsgrene snydes der også her – kokkene “pumpes” med steroider. Lidt smertestillende inden kampen kan også hjælpe lidt på vej….

 

Efter lang tids træning er alvorens time kommet – det er søndag eftermiddag, hvor kampene skal stå. Trænerne viser stolte deres dyr frem, når de møder op til dagens kampe. Kampene skal sættes op – der skal findes haner som er egnet, og villige, til at kæmpe mod hinanden.

 

Når kokke slås anvender de næbet til at hakke med, men deres vigtigste våben er sporene. Sporene er som en ekstra klo på benet, den vokser sig længere og længere gennem livet, og kan udgøre et kraftigt stikvåben.
Kokkene der anvendes som hanekampe bliver ofte ikke så gamle, og da man ønsker en utvetydig sejrherre monterer man en kniv på hanernes ene ben.

 


Når kampen er aftalt klargøres hanerne, knivene surres fast på benet
 

Det tjekkes at de er villige til at kæmpe mod den udvalgte modstander – det er de to her tilsyneladende.

 

For at sikre en yderlig ophidselse mellem hanerne, får de lov enkeltvis, at give den anden et hak i halsen mens den er fikseret

 

Når hanerne er klar, starter væddemålene. Gennem høje råb og håndtegn bydes der på kampens udfald

 

Hanerne slippes løs – kampen er i gang

 

Hanerne kæmper indædt, aggressivt og længe

 

Det handler i bund og grund primært om at få den kunstige spore i spil.
Det må dog føles uvant pludselig at have en lang spore at arbejde med….

 

Efter for lang passivitet i kampen, tester dommeren kampviljen hos de udmattede kokke – den er væk – hanen i højre side er døende.

 

Hanen har har tydeligvis ikke længere interesse blandt publikum – den tabte…

 

Omend vejen hjem, nok føles lidt tung oven på nederlaget- så bliver konen sikkert glad over, at der er lidt at putte i gryden. Og på den måde kommer de mange “vitaminer” den er fodret med, til gavn igen!!

 

Gevinsterne skal udbetales til de heldige – en tydelig tilfreds vinder her.

 

Mange penge bytter hænder på sådan en søndag eftermiddag.

 

Når mændene er samlet og ophidset – og måske er kommet til penge – er der en chance for kvinder og børn, til at lave en lille ekstra indtægt

 

 

Klik galleriet her op i stor størrelse

 

Kampen om mursejleren – Del 2

Kampen om mursejleren – Del 2

Jeg har arbejdet målrettet gennem flere år, for at få yngleende mursejlere tilbage på matriklen – det lykkedes endeligt her i 2018.

Det nye mursejlertårn har tiltrukket stor interesse i 2018

Arishow
Suset fra verdens hurtigst flyvende fugl.
Det er vildt fascinerende at høre suset, når fuglene med vilde hastigheder og i skarpe drej farer tæt forbi. Som en eskadrille jagerfly i tæt formation, kommer de overraskende og lynhurtigt. Med vilde manøvrer kaster de sig rundt mellem træer og bygninger, mens de leger tagfat med hinanden. Deres hastigheder, skarpe sving og accelerationer er imponerende, og virker til tider risikable, men fuglene mestrer det. De lever deres liv i luften – de spiser, de sover og de parrer sig i luften. Ca. 10 mdr. om året er de konstant på vingerne, kun i ynglesæsonen sætter de sig og dermed bruger deres ben.
Når de flyver fra reden første gang, lever de deres første 2, 3 eller 4 år i luften, indtil de bliver kønsmodne og selv etablerer sig en rede.

Med deres karakteristiske skrig, hilser de på, når de farer tæt forbi reden, og den rugende mage kan ofte ikke lade være med at svare.
Vi har vores eget imponerende Airshow i haven hver aften – de 4 måneder mursejlerne er her.
Af og til dukker en svale op, som en gammel propelmaskine der blander sig mellem jetjagerne.

 

Mursejlerens karakteristisk silhuet

Gennembruddet
I 2017 skrev jeg om mine kvaler med spurvene i indlægget “Kampen om mursejleren – Del 1”. Indlægget gav feed back fra rigtige “mursejler-nørder” hvor igennem jeg har fået inspiration og mere viden.
Ved etablering af kaldelyde er det lykkes at få dem til at besøge matriklen, og derved blive opmærksomme på mine mange boligtilbud.
Interessen har været stor, rigtig mange fugle har besigtiget mine redekasser, under deres træk først på sommeren.
Nogle har valgt at blive, hver aften hele sommeren har jeg se fugle gå i kasserne – i 4 kasser har jeg, næsten hver aften, set 2 fugle gå ind sammen. Det betragtes som sikker tegn på et par.

 

Til min store overraskelse var der kun en enkelt unge i én af kasserne. Det er dog herligt at konstatere, at der igen yngles på matriklen.

Resultatet 2018
Midt juli blev min nysgerrighed for stor – kasserne blev inspiceret. Kun et enkelt par havde held med yngel.

Jeg forventer at de andre par tager samme redekasser næste år – og håber at de får mere held med yngleriet der.

De enkeltfugle som har overnattet i kasserne, og de mange som bare har besøgt kasserne,  kommer formentlig også igen næste år.

 

 

 

 

De gamle 32mm huller er blændet af, der er lavet nye på 28mm

Redekasserne
I den fortsatte kamp mod skovspurvene, har jeg lavet nye huller i alle mine redekasser –  det har dog ikke virket mod mine “specialtrænede” skovspurve 🙂 (Vedr. spurve-træningen, se indlægget: Kampen om mursejleren – Del 1)

 

 

 

 

 

Mursejlertårnet

I foråret rejste jeg et mursejlertårn. Tårnet har 8 lejligheder, rejst på en 5m høj stolpe.
I håb om at hjælpe mursejlerene mest muligt, blev rederne alle indrettet med en redeskål, som holder sammen på æggene og give fuglene bedre vilkår.

 

 

 

 

 

 

Det er ikke nemt at rive filteret kattehår fra hinanden

Lidt redemateriale i form at hønsedun og kattehår blev stoppet ind i redeskålene.
På trods at hulstørrelse begyndte mine skovspurve at etablere sig i et af hullerne, og en blåmejse så sit snit til at stjæle alt sengetøjet inden mursejlerene ankom.

Mursejlerne ankommer typisk til Danmark i begyndelsen af maj. Det er sent i forhold til mange andre fugle, ofte er feks. stærene færdig med at yngle på det tidspunkt.

 

 

 

 

Første fugl starter træningen i at “går i hullet”. Fuglen her har ikke ynglet tidligere, og har ikke brugt sine ben siden den fløj af reden. Det kan være op til 4 år siden. HVIS dette er fuglen som blev i denne redekasse hele sommeren – så fik den en mage, men fik ikke held med yngleriet i år.

Ventetiden føltes lang.
Tårnet blev rejst sidst i april 2018, i god tid inden fuglene normalt ankommer til Danmark.
Indmeldingerne i DOFbasen.dk og europæiske observationerne blev fulgt nøje på nettet.

De første mursejlere i Ry måtte jeg dog selv indmelde til DOFbasen.dk 🙂
Mange dage forblev fuglene i Ry midtby, selv om at mine højtalere kaldte på dem. En aften var vinden rigtig, og endelig fandt de boligtilbudene på min matrikel. Efter den aften, havde vi fugle hver dag resten af sommeren.
Det var svært at få armene ned 🙂

 

 

Læs de øvrige indlæg, om mursejlerene og kvalerne for at få 3 par til at yngle på matriklen.
Kampen om mursejlerene – Del 1
Kampen om mursejlerene – Del 2 
Kampen om mursejlerene – Del 3
Kampen om mursejlerene – Del 4
Kampen om mursejlerene – Del 5
Kampen om mursejlerene – Del 6