Skarvene har være hadet og udskældt i årtier – ikke mindst af fiskere som påstod, at der var for mange, og at de tog (alle) ”deres” fisk.
Biologerne prøvede at mane til besindighed: ”Naturen finder altid en balance”. Men svaret var hån og latterliggørelse – “De har jo ingen naturlige fjender” argumenterede fiskerne, som ville have dem reguleret (det vil sige skudt).


Tiden har vist, at biologerne fik ret igen igen…
Havørnen dukkede op i Danmark, og Skarven har medvirket til deres opblomstring. Skarven har dannet fødegrundlag for Havørnene – feks. Danmarks største skarvkoloni var i Brændegårds Sø på Sydfyn. I 1992 var der 7.087 skarvreder – 27 år senere i 2019, var der kun 376 reder, og der kom ingen unger på vingerne fra kolonien det år.
Det er på tide at stoppe de massive og bekostelige bekæmpelser af de danske skarvkolonier.
Lad naturen råde, så får vi den skarvbestand,som den danske natur kan bære.
Kilde: DOF

Den megen jagt på fuglene gør dem ret sky overfor mennesker.
Skarven på rede i sin hvide verden.
Redetræerne farves hvide af fuglenes ekskrementer, som kan få træerne til at gå ud.
Skarven er en formidabel dykker, den siges at kunne dykke til 80m´s dybde.
I modsætning til mange andre vandlevende fugle bliver skarvens fjerdragt våd, derfor ses den ofte sidde og tørre sig i sol og vind.
Omend fuglen her fisker, så er Havørnen en alsidig jæger, der gerne ser fjerkræ på menuen.
Omend man med et vingefang på 2½m er enerådende, så må man finde sig i mopperi. Man skal ikke kimse af et hak i nakken fra en Svartbag, den største af vores mågearter – med et vingefang på 1,4m.
Havørenes fangere (klør) kan hurtigt afslutte mopperiet – synet af dem er ofte tilstrækkeligt
En imponerende og prægtig fugl som er øverst i fødekæden. Dens tilstedeværelse viser, at nogle ting i naturen får lov til at fungere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Website